Formel 1-legenden Michael Schumacher er blevet lagt i kunstigt koma og hasteopereret for en hjerneblødning efter en skiulykke i de franske alper. Den tidligere Formel 1-læge Gary Hartstein forklarer her, hvad Schumachers tilstand helt præcist betyder.
- Det er velkendt, at der ved epiduralt hæmatom, en slags hjerneblødning, kan opstå en periode med kortvarig bevidsthed efter skaden, skrev han på Twitter om, hvorfor de første meldinger gik på, at Michael Schumacher var sluppet med en hjernerystelse.
- Men som hæmatomet (blodansamlingen, red.) former sig, opstår der et tryk, hvilket kan give pludselig og dramatiske symptomer. Derfor må trykkes lettes hurtigt. Det sker ved hjælp af en øjeblikkelig neurokirurgisk operation. Derefter skal patienten observeres i et ICU-miljø (Intense Care Unit, red.).
- Hastigheden af patientens bedring afhænger af: 1) alvorligheden af den oprindelige skade. 2) Hvor hurtigt, og hvor kraftigt presset stiger, når hæmatomen formes. 3) Hvor hurtigt man kan få drænet den igen 4) Kvaliteten af den neurologiske pleje og genoptræning, forklarer læge Gary Hartstein.
Kunstigt koma
I øjeblikket kæmper den 44-årige tysker og især lægerne for den tidligere verdensmesters liv på hospitalet i Grenoble, hvor han søndag blev opereret. Ulykken skete, mens han var ude og stå på ski med sin søn. Schumacher faldt og slog hovedet mod en sten. Og selv om han havde hjelm på, er han altså kommet alvorligt til skade.
- Vi beder om forståelse for, at vi ikke kan give løbende opdateringer på hans tilstand, lyder det fra Schumachers manager Sabine Kehm.
Schumacher er lagt i kunstigt koma, men det er ikke så alvorligt, som det kan lyde, forklarer Gary Hartstein.
- Enhver skade til hovedet kan medføre tab af koordination af tungen og halsmuskulaturen. Det sker når nogen sover - kaldet snorken. Men det er en respiratorisk obstruktion (kollaps af luftvejene, red.), der får CO2-niveauet til at stige og oxygen-niveauet til at falde. Hjernen vil gerne have oxygen, men hader CO2. Derfor kobler man patienten til en respirator og slanger. Det beskytter luftvejene.
- Det giver samtidig lægerne kontrol over vejrtrækningen. Men for at kunne gøre det, skal patienten være lagt i fuld narkose. Derfor er kunstigt koma en forlænget totalbedøvelse. Og hvad sker der så? Simpelt sagt, så handler det om at skabe de mest normale omgivelser for hjernen, mens man undgår andre trusler.
Ifølge videnskab.dk kan et kunstigt koma også beskrives på denne måde:
- Kunstig koma er en ekstrem form for totalbedøvelse, hvor lægerne stort set sætter hjernen ud af funktion, således at patienten hverken kan bringes til bevidsthed eller kan reagere på nogen påvirkninger. Hjerterytme, blodtryk og åndedræt må under en kunstig koma opretholdes mekanisk eller ved hjælp af lægemidler.
Ny operation
Ifølge både tyske og franske medier var Michael Schumacher i nat gennem en ny operation, og det er ikke godt nyt.
- Passer det, vil det betyde, at trykket på hjernen fortsat er faretruende højt. Lad os håbe, at det bare er rygter (om en ny operation, red.), skriver Gary Hartstein mandag morgen på twitter.
Were this to be true, it would imply that the intracranial pressure remained dangerously high. So lets assume these are just rumors
— Gary Hartstein (@former_f1doc)
December 30, 2013

Nyt kl. 11
Kl. 11.00 dansk tid forventes vi igen at blive klogere på Michael Schumachers tilstand. Her er der nemlig varslet en pressekonference fra hospitalet i Grenoble med nyt om tyskerens tilstand. Det giver ifølge Gary Hartstein fin mening at vente til det tidspunkt, for der har lægerne fået mulighed for at kigge på nye CT-skanninger og fået tjekket blodprøverne.

- Det, vi gerne vil høre her, er: 1) Ude af eller på vej ud af respiratoren. 2) Trykket på hjernen er normalt. Hvis vi hører disse ting, så er vi kørende. Og selvfølgelig, alt hvad der er bedre end dette, er bedre, forklarer Hartstein. ¨