Knapt var Lewis Hamiltons nye Mercedes-racer trillet ud af fabrikken, før den tidligere Formel 1-verdensmester kørte en tur i barrieren.
Englænderen kørte således frontalt ind i barrieren under den første test i Jerez i Spanien efter et problem med frontvingen. Heldigvis uden at at komme til skade.
We can confirm a front wing failure on car 44. The reason is now being investigated. Lewis is fine, thank you all for asking!
— MERCEDES AMG F1 (@MercedesAMGF1)
January 28, 2014
Stumper af den defekte vinge, der får skylden får afkørslen, lå spredt ud over banen bagefter.
Ifølge ESPN efterlod Hamilton lange gummispor efter sig i bremsezonen før et sving, hvilket tilsyneladende bekræftede, at raceren ikke ydede den nødvendige downforce.
Det var dog ikke alt sammen dårligt nyt for Mercedes-teamet. Forud for sit uheld havde Hamilton sat dagens bedste tid med 1.27.820, ligesom englænderen havde gennemført flest omgange med sine 18.
Red Bull fik ikke kørt en eneste omgang i morgenens første af to testsessioner tirsdag. Efter at have præsenteret deres nye racer om morgenen måtte teamet trille den nye RB10 i garagen igen på grund af et ikke nærmere defineret problem.
Femte VM-titel i træk? Her er Vettels nye racerHeller ikke Kevin Magnussens McLaren-team kom ud at køre tirsdag morgen, hvor Jenson Button efter planen skulle have testet.