Officielt: Nu vækker de Schumacher

Rygterne har svirret de sidste 24 timer, men nu bekræfter Schumacher-lejren, at man stille og roligt begynder at vække Michael Schumacher fra koma

Michael Schumacher på ski i 2006 (Foto: AP)
Michael Schumacher på ski i 2006 (Foto: AP)

Michael Schumacher vil nu blive forsøgt vækket fra den kunstige koma, han har ligget i siden ulykken den 29. december.

Det bliver torsdag bekræftet af Schumacher-lejren.

- Michaels medicinering vil langsomt blive reduceret for at gøre klar til opvågningsprocessen, der dog kan tage lang tid. For familiens skyld var det oprindeligt aftalt af de involverede parter, at man først ville kommunikere denne information ud, når processen viste fremskridt, oplyser Sabine Kehm i en pressemeddelelse.

Sådan er Schumachers krop påvirket af komaen



Avis: Schumacher har blinket med øjnene



Vettel håber på Schumacher-mirakler

- Michael Schumachers familie beder nok engang om, at man respekterer privatlivet og de medicinske hemmeligheder, og at man ikke forstyrrer lægerne, når de arbejder med Michael. Samtidig vil familien gerne sende deres dybeste påskønnelse for den verdensomspændende sympati, man har fået.

Der vil for nuværende ikke komme yderligere kommentarer fra Schumacher-lejren, oplyser man samtidig.

Allerede onsdag kom det frem i L'Equipe, at man ville forsøge at vække Formel 1-legenden fra den kunstige koma.

Schumacher kom til skade under en skitur i de franske alper den 29. december, da han styrtede under en tur offpiste. Selvom den syv-dobbelte verdensmester havde hjelm på, slog han hovedet så voldsomt på en klippe, at han siden da har ligget i koma på hospitalet i Grenoble.



<br /><br />