Trods frustrationer: Kevin igen feltets hurtigste

Satte hurtigste omgangstid på en ellers frustrende dag i Bahrain

Kevin Magnussen på vej ud for at sætte hurtigste omgangstid på den anden testdag i Bahrain. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen på vej ud for at sætte hurtigste omgangstid på den anden testdag i Bahrain. (Foto: Jan Sommer)

BAHRAIN (Ekstra Bladet): Hvad der begyndte som en frustrerende dag med alt for lang tid i pitten, sluttede med Bahrain-testens hurtigste omgangstid af McLarens unge danske stjernefrø.

Kevin Magnussens evne til at køre stærkt blev der allerede talt om, da han skrev under på kontrakten med McLaren.

I Jerez beviste han det ved at sætte testens hurtigste tid, og i Bahrain efter to dage i bilen var den 21-årige dansker igen feltets hurtigste.

1.34,910 lød hans bedste omgangstid på på Bahrain International Circuit - halvandet til to sekunder til de næsthurtigste, Nico Hulkenberg, Fernando Alonso og Nico Rosberg.

De hurtigste tider blev sat på røde superbløde dæk, men allerede på bløde dæk (gule) satte Kevin Magnussen feltet til vægs.

Se også: Sådan gik det til: Kevin satte hurtigste tid!

Dagen var ellers begyndt frustrende for McLaren og deres Formel 1-debutant. Indtil midt eftermiddag lokal tid havde danskeren kun kørt sølle 11 omgange.

- Vi har brugt for lang tid i pitten, lød den tørre konstatering fra McLarens racing director Eric Boullier til Sky, da han blev spurgt om, hvorfor de ikke havde kørt flere omgange.

På første testdag i Bahrain kørte Kevin Magnussen næstflest omgange (81).

Se også: Danmark får endnu en Formel 1-kører

Fredag og lørdag er det så holdkammeraten Jenson Buttons tur til at teste for McLaren.

0 kommentarer
Vis kommentarer