Kollision blev dyr for Kevin

McLarens dansker blev nummer ni i sit andet Formel 1-grandprix

Kevin Magnussen (skjult bag den røde Ferrari) støder sammen med Ferraris Kimi Räikkönen. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen (skjult bag den røde Ferrari) støder sammen med Ferraris Kimi Räikkönen. (Foto: Jan Sommer)

Så blev det hverdag for Kevin Magnussen.

Efter sin fantomdebut i Formel 1 i Australien, hvor det blev til en podieplacering, måtte den danske McLaren-kører 'nøjes' med en niendeplads plads på Sepang-banen i Malaysia - en placering dårligere end han begyndte løbet. Niendepladsen udløser to point til VM-stillingen.

For Kevin Magnussen - og flere af de øvrige kørere - bød grandprixet på mange udfordringer. Troperegnen var varslet og udeblev ganske vist, men de ekstreme betingelser så tæt på Ækvator er både hårde for biler og kørere. Syv kørere formåede ikke at fuldføre.

Danskeren fik en godkendt start, men kørte senere ind i Kimi Räikkönens baghul, og den kollission blev dyr for McLarens-kørerens chancer i Malaysia.

Da Kevin Magnussens kolliderede med Ferrais finne, blev McLaren-racerens frontvinge beskadiget. Den skulle skiftes på et tidskrævende pitstop, og samtidig blev Kevin Magnussen tildelt en fem sekunders såkaldt stop-and-go-straf for kollisionen til afsoning i andet pitstop.

65-årige Marion Pedersen var en af de heldige, som fik et minde til familiealbummet sammen med Danmarks nye Formel 1-stjerne. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 Marion fik sin Kevin-selfie

Det sendte ham ned gennem feltet, og efter sit første pitstop kom han ud som nummer 17. Flere gange kørte Kevin Magnussen sig op gennem feltet og var for en stund indehaver af hurtigste omgangstid. Mod slutningen af løbet fik danskeren foræret en enkelt placering af Red Bull. Daniel Ricciardo måtte trilles tilbage, da et dækskifte ikke blev udført ordentligt.

Men de helt store point var aldrig inde for den ambitiøse danskers rækkevidde.

Holdkammeraten Jenson Button startede to placeringer bag Kevin Magnussen. Efter kollissionen med Kimi Räikkönen rykkede Button forbi sin team-kammerat og holdt sig foran resten af grandprixet. Den 34-brite fik en sjetteplads og otte VM-point.



Lewis Hamilton førte var start til slut i Malaysia. (Foto: Vincent Thian/AP)
Lewis Hamilton førte var start til slut i Malaysia. (Foto: Vincent Thian/AP)


Helt i front blev Lewis Hamilton en ganske suveræn vinder. Mercedes-teamets brite startede på pole position og slap aldrig førstepladsen. Holdkammeraten Nico Rosbjerg, som vandt i Melbourne, blev toer. Sidste mand på podiet er Red Bulls forsvarende verdensmester Sebastian Vettel, som dermed fik en kærkommen oprejsning på en svær sæsonstart.

Læs eller genlæs Ekstra Bladets livedækning af Malaysias Grand Prix:

(Foto: James/PA) Formel 1 SLUT: Straffet Kevin blev nier i Malaysia



Kevin Magnussen i sin McLaren-racer under kvalifikationen (Foto: Jan Sommer) Formel 1 Kevin straffet: Kørte ind i verdensmester

Resultat af Formel 1 grandprixet, Sepang, Malaysia

1. Lewis Hamilton (Mercedes) 1.40.25,974

2. Nico Rosberg (Mercedes) +17,300

3. Sebastian Vettel (Red Bull) +24,500

4. Fernando Alonso (Ferrari) +35,900

5. Hülkenberg (Force India) +47,000

6. Jenson Button (McLaren) +83,400

7. Felipe Massa (Williams) +84,700

8. Bottas (Williams) +85,100

9. Kevin Magnussen (McLaren) +108,800

10. Kvyat (Toro Rosso) +135,700

11. Grosjean (Lotus) +137,800

12. Kimi Räikkonen (Ferrari) +137,900

13. Kobayashi (Caterham) +177,900

14. Ericsson (Caterham) +229,500

15. Chilton (Marussia) +229,600

Udgået:

Maldonado (Lotus) en omgang fra at have gennemført

Sutil (Sauber) 4 omgange

Ricciardo (Red Bull) 9 omgange

Bianchi (Marussia) 19 omgange

Gutierrez (Sauber) 33 omgange

Vergne (Toro Rosso) 47 omgange

Perez (Force India) 47 omgange

Samlet VM-stilling efter de to første løb (kørere)

1. Nico Rosberg (Mercedes) 43 point

2. Lewis Hamilton (Mercedes) 25 point

3. Fernando Alonso (Ferrari) 24 point

4. Jenson Button (McLaren-Mercedes) 23 point

5. Kevin Magnussen (McLaren-Mercedes) 20 point

6. Nico Hulkenberg (Force India-Mercedes) 18 point

7. Sebastian Vettel (Red Bull Racing-Renault) 15 point

8. Valtteri Bottas (Williams-Mercedes) 14 point

9. Kimi Räikkönen (Ferrari) 6 point

10. Felipe Massa (Williams-Mercedes) 6 point

11. Jean-Eric Vergne (STR-Renault) 4 point

12. Daniil Kvyat (STR-Renault) 3 point

13. Sergio Perez (Force India-Mercedes) 1 point

14. Romain Grosjean (Lotus-Renault) 0 point

15. Adrian Sutil (Sauber-Ferrari) 0 point

16. Esteban Gutierrez (Sauber-Ferrari) 0 point

17. Max Chilton (Marussia-Ferrari) 0 point

18. Kamui Kobayashi Japanese (Caterham-Renault) 0 point

19. Marcus Ericsson (Caterham-Renault) 0 point

20. Jules Bianchi (Marussia-Ferrari) 0 point

21. Pastor Maldonado (Lotus-Renault) 0 point

22. Daniel Ricciardo (Red Bull Racing-Renault) 0 point

Samlet VM-stilling efter de to første løb (hold)

1. Mercedes 68 point

2. McLaren-Mercedes 43 point

3. Ferrari 30 point

4. Williams-Mercedes 20 point

5. Force India-Mercedes 19 point

6. Red Bull Racing-Renault 15 point

7. STR-Renault 7 point

8. Sauber-Ferrari 0 point

9. Lotus-Renault 0 point

10. Caterham-Renault 0 point

11. Marussia-Ferrari 0 point

0 kommentarer
Vis kommentarer