Far kan ikke være der for Kevin

Mini Mag har først sin nærmeste rådgiver ved sin side igen, når det spanske grandprix køres i maj

Jan Magnussen her i samtale med Michael Laudrup og dennes kone Siw under Malaysias Grand Prix i weekenden. Denne weekend kan han dog ikke støtte sin søn (Foto: Jan Sommer)
Jan Magnussen her i samtale med Michael Laudrup og dennes kone Siw under Malaysias Grand Prix i weekenden. Denne weekend kan han dog ikke støtte sin søn (Foto: Jan Sommer)

KUALA LUMPUR (Ekstra Bladet): Den ene skulle til Bahrain og den anden til Nice.

Natten til mandag skiltes deres veje igen i Kuala Lumpurs Internationale Lufthavn.

2 ½ døgn kunne far og søn alias Jan og Kevin Magnussen været sammen i denne omgang.

Først om godt halvanden måned i weekenden 9.-11. maj i Barcelona til Spaniens Grand Prix er der tid til gensyn, fordi de begge har travlt og kører i hver sit verdenshjørne.

Efter Bahrain hedder næste stop for Kevin Magnussens vedkommende Shanghai, mens Jan Magnussen efter Frankrig skal til Long Beach, Californien.

- Det er svært at være far og racerkører på samme tid, erkender Jan Magnussen.

Se også: Kasi Jesper springer ud som F1-fan



Kevin Magnussen har flere fornemme placeringer på væggene i Roskilde Racing Center. Her sidder onkel Erik Magnussen under blandt andet et billede af Kevin sammen med den tidligere McLaren-boss Martin Whitmarsh. (Foto: Anthon Unger) Sport og Spil Mød Onkel Erik: Kevins første store læremester

Slemt dilemma
Og ikke mindst, når knægten faktisk har brug for gode råd i den første svære tid som Formel 1-kører.

Så Jan Magnussen er havnet i et slemt dilemma.

Foreløbig vil han forsøge at spille på to heste og se, om det vil holde i længden, fordi det er svært at køre karrieren i garage, når han fortsat er en af de bedste racerkørere.

- Det øjeblik, hvor jeg mister fokus på mit eget race, fordi jeg tænker alt for meget på Kevin, har jeg heller ikke længere arbejde. I motorsport ryger du ud, hvis du ikke længere kan præstere, siger Jan Magnussen.

- Jeg er fejlciteret om, at jeg ville stoppe min karriere for Kevins skyld.

- Det kan blive konsekvensen, hvis jeg gik og tænkte alt for meget på Kevin. Der var intet i vejen med mit engagement i 12-timers løbet på Sebring samtidig med Formel 1 i Melbourne.

- Jeg kunne nå at se løbet på tv, men jeg må indrømme, at jeg fik bidt negle. Heldigvis er de holdt op med at bløde, men neglene er endnu ikke groet ud, siger Jan Magnussen, der efter sidste års GT-mesterskab i den amerikanske Le Mans-serie fortsat er et stort navn med masser af løb.

Se også: 'Big Mag': Her er Kevins problem

I gode hænder
26 weekender er frem til 1. december ’optaget’, og det vil gå ud over hans tilstedeværelse til Kevin Magnussen.

Efter at have glippet debuten i Melbourne var der plads i kalenderen til et besøg i Malaysia.

Der måtte Jan Magnussen aflyse en middagsaftale og finde anden kørelejlighed, fordi Kevin Magnussen efter en dårlig kvalifikation med først motorproblemer tilsat egne fejl havde brug for at snakke ud med sin far og rådgiver.

- Vi tror ikke, at vi har fået snakket så meget sammen, siden Kevin fik Formel 1-kontrakten. Det havde Kevin brug for, siger Jan Magnussen, der vil holde fast i egne planer om at droppe det næste VM løb i Bahrain for at få en sjælden weekend hjemme i Roskilde.

- Kevin er i meget gode hænder hos McLaren. Det har jeg selv kunnet se.

- Det har været en oplevelse, selv om jeg synes, at Kevin er alt for hård ved sig selv ved at være så selvkritisk, som han er, siger Jan Magnussen.

Se også: Fuld fart på: Her er den næste Magnussen



Se også: McLaren-Boss til Red Bull: Hold nu mund

0 kommentarer
Vis kommentarer