Tv-krig om Kevin

Rettighederne til Formel 1 skal snart udbydes til salg

Viasat og SBS kommer til at kæmpe om rettighederne til Formel 1 fremover (Foto: Jan Sommer)
Viasat og SBS kommer til at kæmpe om rettighederne til Formel 1 fremover (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussens entre i Formel 1-klassen har skabt enorm interesse hos danskerne for motorsport.

Når danskerne skal følge de 19 grandprixer i løbet af sæsonen, sker det til udgangen af 2015 på TV3+, der ejes af Viasat. Kanalen har haft rettighederne til Formel 1 siden 2008. Hos Viasat vil man strække sig langt for at fortsætte med at vise Kevin Magnussen og de øvrige kørere, når de rejser verden tyndt for at køre Formel 1.

– Vi satser på, at danskerne også skal se Formel 1 hos os fra 1. januar 2016, siger Peter Nørrelund, sportschef hos Viasat.

Forhandlingerne om en ny aftale er undervejs. Det ventes, at der falder en aftale om de danske rettigheder på plads i løbet af de kommende måneder.

Viasat skal ikke regne med at få lov at fortsætte uden konkurrence. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil Discovery, der har købt SBS (kanal 4, 5, 6 og The Voice TV), gerne ind på Formel 1-markedet.

– Vi kigger altid på spændende rettigheder, lyder det kortfattet fra Jes Holm Andersen, sportschef hos SBS.

Se også: Formel 1-jubel: Så mange så Kevin i Malaysia

Se også: McLaren-Boss til Red Bull: Hold nu mund
 

Appelsin i turbanen
Viasat har haft stor seersucces med Formel 1 i denne sæson, fordi Kevin Magnussen kører med. For et par uger siden sad 256.000 klistret til fladskærmen, mens 303.000 så med i søndags fra Malaysia.

– Vi har hele tiden været meget glade for at vise Formel 1. Selvfølgelig er det lidt en appelsin i turbanen, at Kevin nu er kommet med. Vi er formidlere af topsport og vil derfor gerne sende det bedste sport til danskerne, påpeger Peter Nørrelund, der ikke vil nærmere ind på processen om rettighederne til Formel 1.

TV2, der tidligere havde Formel 1-rettighederne, bliver også nævnt som en mulig aftager til de fremtidige Formel 1-rettigheder. Det forventes nemlig, at tv-stationen snarest laver en sportskanal.

Det var i går ikke muligt at træffe TV2-sportschef Frederik Lauesen for en kommentar.

Kevin Magnussen har flere fornemme placeringer på væggene i Roskilde Racing Center. Her sidder onkel Erik Magnussen under blandt andet et billede af Kevin sammen med den tidligere McLaren-boss Martin Whitmarsh. (Foto: Anthon Unger) Sport og Spil Mød Onkel Erik: Kevins første store læremester

0 kommentarer
Vis kommentarer