McLaren-chef holder øje med Magnussens sindstilstand

Eric Boullier har lange samtaler med Magnussen for at sikre, at danskeren træffer de rigtige beslutninger

Eric Boullier har tæt kontakt til Kevin Magnussen. (Foto: Jan Sommer)
Eric Boullier har tæt kontakt til Kevin Magnussen. (Foto: Jan Sommer)

Racerkøreren Kevin Magnussens sindstilstand bliver nøje overvåget af McLarens tekniske direktør, Eric Boullier.

Boullier tager hver weekend minimum én længere samtale med den 21-årige danske Formel 1-debutant i enrum for at få en fornemmelse af, hvordan Magnussen klarer det enorme pres.

McLaren-chefen er meget tilfreds med Magnussens reaktion, efter at han havde påkørt Kimi Räikkönen (Ferrari) under søndagens grandprix i Malaysia.

Se også: Far kan ikke være der for Kevin

- Det var en begynderfejl, en slags begejstring, og måske spillede den gamle (Räikkönen) også på det, og så blev den unge kører fanget.

- Kevin fik en straf, men han tog det roligt bagefter, var fokuseret og overreagerede ikke. Han gjorde intet forkert, siger Eric Boullier til Sky Sports hjemmeside.

Udover Mercedes har alle teams masser at tænke på, mens udviklingen fortsætter på de nye racere. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Før Bahrain: Det kæmper F1-holdene med

- Selv om vi måtte skifte frontvingen, og han fik en fem sekunders straf, så forklarede vi ham vores strategi, så vi var sikre på, at han sluttede på de pointgivende placeringer. Det gjorde han så, og det var jo ikke så dårligt, siger Boullier.

Magnussen var en overgang nede at vende som nummer 17 i Malaysia, men han endte på niendepladsen, hvilket udløste to VM-point.

Se også: Magnussen ser frem til at ræse på velkendt asfalt

- Vi skal udvikle ham langsomt. Jeg tager en lang samtale med ham minimum én gang, måske to gange, hver weekend.

- Jeg følger hans sindstilstand meget nøje og den måde, han opfører sig på. Jeg iagttager ham meget.

Se også: Tv-krig om Kevin

- Vi tog en snak to gange i Malaysia i 10 minutter, hvilket er nok. Han er meget åben, så han lytter til alt, hvad jeg siger til ham, fortæller McLaren-chefen.

Sæsonens tredje grandprix bliver kørt på søndag i Bahrain.

0 kommentarer
Vis kommentarer