Sådan får du den fedeste F1-dækning

Ekstra Bladet er med hele vejen, når Kevin Magnussen og Formel 1-feltet skal fyre den af i Bahrain

Kevin Magnussen under Malaysias Grand Prix (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen under Malaysias Grand Prix (Foto: Jan Sommer)

Tør bare ørkenstøvet ud af øjnene og følg med på Ekstra Bladet når sæsonens tredje løb skal kickstartes i Bahrain.

Det kan godt være, at Kevin Magnussen er pivhamrende hurtig, men bare rolig: Ekstra Bladet er lige i hælene på den kvikke Roskilde-knægt – og skal vi slå os lidt på skulderen, så rykker vi også ud i overhalingssporet engang i mellem.

Vi ved nemlig, at mange af vores læsere har masser af benzin i blodet – og vi er nærmest blevet blæst bagover af den interesse som Kevin-stoffet er blevet modtaget med.

Derfor holder vi selvfølgelig hele tiden et vågent øje med Formel 1-cirkusset, men der er maser af andet guf at hente i Ekstra Bladets printudgave, på computer, mobil, tablet eller hvordan du nu tilgår Ekstra Bladet. Blandt andet:

• Vi er på live under løbene og kvalifikationen. Både fra vores udsendte til løbene og fra vores reportere i Danmark sikrer vi dig den fedeste live-dækning. Brug den eventuelt sammen løbet på TV3+ og få masser af baggrund og information om.

• På søndag laver vi også live-tv med eksperter i studiet under Kevins forsøg på at score nye point i VM-stillingen. Vi har blandt andet racerkøreren Ronnie Bremer med og du kan også stifte bekendtskab med noget så sjældent som en Formel 1-fashionista. Nysgerrig? Kig med fra 15.45, når vi lukker op for vores tv-studie, hvor vi også runder superligaen i fodbold.

• Stil spørgsmål. Vi tager vores brugere alvorligt og besvarer spørgsmål før og under løbet i vores livedækning. Både i tekst og i studiet.

• Jason Watt skriver eksklusivt for Ekstra Bladet og rangerer kørerne efter hvert løb.

• Samtidig, så er Jason Watt klar med sin skarpe holdning, når han om mandagen chatter løbet igennem med vores brugere. Kom og vær med kl. 12.00.

• Vi plastrer ekstrabladet.dk til med de sidste nye før, under og efter løbet.

Kort sagt: Hop med på Mini-Mag-feberen på Ekstra Bladet. Vi VIL være stærkest på Formel 1.

0 kommentarer
Vis kommentarer