Her kan du følge Kevin i dag

Ekstra Bladet dækker Formel 1-feltet kvalifikation i Bahrain

Kevin Magnussen tvivler på, han kan køre op med de to Mercedes-racere. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen tvivler på, han kan køre op med de to Mercedes-racere. (Foto: Jan Sommer)

To gange i dag skal Kevin Magnussen og Formel 1-feltet på asfalten lørdag.

Først står den på mere træning i Manama, Bahrains hovedstad. Siden følger selve kvalifikationen for de 22 racere.

Efter fredagens træning, hvor Magnussen var niende hurtigst, havde danskeren svært ved at se, hvordan i alverden han skal kunne hamle op med de to hurtige Mercedes-racere, der har Lewis Hamilton og Nico Rosberg bag rattet.

- Vi er ret langt fra Mercedes, men til gengæld er vi ret tæt på alle andre, og det er meget positivt. Så hvis vi bare får det bedste ud af det og har lidt held med os, kan vi ende i anden række, sagde han efter træningen.

Anders Holch Povlsen (tv.) støtter med sine milliarder fortsat Kevin Magnussen. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Her er Kevins rige mæcen

Træningen kan følges direkte på TV3 Sport 2 fra klokken 13.55, mens kvalifikationen følger i umiddelbar forlængelse deraf - cirka klokken 16.30 på samme kanal.

Den kan du følge minut for minut her på Ekstra Bladet også.

Selve grandprixet afvikles søndag fra klokken 19.00 på TV3 Sport 1.

0 kommentarer
Vis kommentarer