Kevin-boss langer ud efter verdensmester

Kevin Magnussens boss hos McLaren, Ron Dennis, langer hårdt ud efter verdensmester Sebastian Vettel

Kevin Magnussen sammen med Ron Dennis (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen sammen med Ron Dennis (Foto: Jan Sommer)

Debatten om Formel 1-bilernes motorlyd eller mangel på samme har blomstret med voldsom kraft i starten af 2014-sæsonen. Senest fik det den forsvarende verdensmester, Sebastian Vettel, til at kalde de nye V6-motorers lyd for noget lort.

Men det duer ikke, hvis man spørger Kevin Magnussens boss hos McLaren, Ron Dennis. I weekenden gik han til modangreb og kaldte Vettels kommentarer for respektløse.

- At være verdensmester kræver en meget værdig tilgang til tingene. Selv hvis vi glemmer ordlyden et øjeblik, så var intentionen stadig upassende, sagde Ron Dennis.

- Han burde vise, at han har haft sin periode med dominans, og bare fordi den er blevet noget udfordret af Mercedes, giver det ham ikke ret til at være respektløs overfor de forpligtigelser, der hviler på ham som verdensmester.

Se også: Formel 1-stjerner skændes om 'lortelyd'



V6-turbomotorerne lyder markant anderledes og lavere end Formel 1's tidligere motorer. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Watts up! Vi vil ha' pengene tilbage

Sebastian Vettel var også kaldt til møde med FIA-præsidenten - den tidligere Ferrari-boss Jean Todt - efter sin 'lorte-kommentar'.

- Jeg forventer ikke, at et ikon i sporten, som Sebastian Vettel er, en firedobbelt verdensmester og ambassadør for sporten, siger sådan nogle negative ting, for det har en stor indflydelse, sagde han efter deres møde.

Det er det markante fald i lyden i den nye V6-motor til denne sæson, der har fået flere til at brokke sig over, at Formel 1 har mistet noget af dets vigtigste ingrediens. Larm.

Se også: Vettel må ikke sige shit



(Foto: Luca Bruno/AP) Sport og Spil Watt-meteret: Her er Jason Watts top-5

0 kommentarer
Vis kommentarer