'Red Bull havde fået rigeligt med advarsler'

Jason Watt er bestemt ikke overrasket over, at tirsdagens appelsag gik Kevin Magnussens vej

Kevin Magnussen under australiens grandprix (Foto: AP)
Kevin Magnussen under australiens grandprix (Foto: AP)

Red Bull tabte appelsagen om at få Daniel Ricciardo tilbage på 2. pladsen i det australske grandprix og dermed Kevin Magnussen ned på 3. pladsen.

Tirsdag formiddag faldt dommen, og det lykkedes ikke for Red Bull at få omstødt den oprindelige straf. Det kommer ikke bag på Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt, der har fulgt sagen tæt.

- Det er kun velfortjent. Red Bull var blevet bedt flere gange om at skifte til den anbefalede måler og valgte alligevel at bruge deres egen. De havde fået rigeligt med advarsler, siger Jason Watt.

Se også: Dommen faldet: Kevin beholder andenpladsen



Se også: F1-stjerne tæt på stop efter Kevin-beslutning



Kevin Magnussen sammen med Daniel Ricciardo (tv.) og Nico Rosberg (liggende i midten) (Foto: AP)
Kevin Magnussen sammen med Daniel Ricciardo (tv.) og Nico Rosberg (liggende i midten) (Foto: AP)


Daniel Ricciardo blev diskvalificeret efter løbet, da han havde brudt reglerne omkring brændstofstilførslen til Formel 1-raceren. Der måtte maksimalt være en brændstofstilførsel på 100 kg/t, den grænse overtrådte Red Bull, mente løbskommisærerne, mens Red Bull mente, at deres egen måler viste noget andet.

- Det svarer jo lidt til, at man kører for stærkt på motorvejen, bliver stoppet af politiet, der siger, at de har målt en til 130, mens man siger, at ens speedometer blot viste 110. Så nej, jeg er ikke overrasket over dommen, lyder det fra Watt.

Mandag kom feltets førende hold Mercedes på banen med et krav om ekstrastraf, men det er der ingen grund til, mener Watt, der heller ikke tror, at det får den store betydning for Kevin Magnussen.

Se også: Kevin-sagaen: Mercedes kræver ekstrastraf



Se også: Ærlig Vettel: Mercedes er ikke til at fange

- Det vil ikke betyde en skid for ham. Om han bliver to eller treer betyder ikke det store. Han er selvfølgelig nok glad for de ekstra point, men ellers får det ingen betydning. Han er en vinder, siger Watt, der i weekenden mødte Kevin Magnussen til et gocart-arrangement i Korsør.

Her var Kevin nede for at støtte og give gode råd til sin lillebror Marcus Mose.

- Han hang godt nok lidt med næbbet. Så jeg spurgte ham, hvad der var galt: Vi vil jo gerne vinde, og det kan vi ikke i øjeblikket, sagde han. Så jeg måtte sige til ham: Op med humøret. Du kører Formel 1. Det er for vildt, siger Watt om Kevins drive til at vinde.

Kevin Magnussen får chancen allerede på søndag, når Kinas Grand Prix skal køres.

0 kommentarer
Vis kommentarer