Kevin: Derfor var Bahrain mit vigtigste F1-løb hidtil

- Det er i modgang, du lærer, siger McLarens danske rookie

Kevin Magnussen stiger ud af sin parkerede racer under Bahrains Grand Prix (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen stiger ud af sin parkerede racer under Bahrains Grand Prix (Foto: Jan Sommer)

SHANGHAI (Ekstra Bladet): Starten på Kevin Magnussens Formel 1-karriere har været en blandet omgang.

Fra euforien med podieplads i debuten, over kollisionen med Kimi Räikkönen i Malaysia, som kostede en frontvinge og chancen for en topplacering, til lavpunktet i Bahrain, hvor Kevin Magnussen var langsommere end sin team-kollega, inden koblingen stod af, og den 21-årige dansker måtte udgå.

Løbet i ørkenstaten var en skuffelse for både McLaren og Kevin Magnussen. Før det går løs i denne weekend på Shanghai International Circiut i Kina, er det ikke desto mindre Bahrain og de to efterfølgende testdage, danskeren fremhæver som sæsonens hidtil den vigtigste lektion.

- Løbene i Australien og Malaysia var rigtig, rigtig gode for mig. Også to gode kvalifikationer for mig, hvor jeg præsterede godt for. Men Bahrain var godt, fordi jeg lærte meget. Det er i modgang, du lærer. Og jeg lærer hele tiden, sagde Kevin Magnussen på sit første møde med pressen i Kina.

I modsætning til teamkammeraten Jenson Button blev Kevin Magnussen i Bahrain, hvor McLaren ændrede sine planer og gav deres rookie to ekstra dage i den første af årets fire test. Oprindeligt skulle det britiske teams testkørere have taget sig af den.

- Jeg er en af de kørere med færrest kilometer i en Formel 1-bil. Så jeg sætter pris på beslutningen om at give mig de ekstra kilometer, siger han.

- Jeg har ikke en anden forklaring til, hvorfor jeg fik den test, end at der ikke er tid til at spilde. Og det var vigtigt at have nogen i bilen, som kender den. Den er ret kompliceret bare at køre den og få den ud af værkstedet, siger danskeren.
Kursændring hos McLaren: Ny plan med Kevin

Hvor Jenson Button føler sig for erfaren til at rulle rundt og teste om ting fra simulatoren virker på samme måde i virkeligheden, var det lærerigt for rookien.

- Det hjalp meget, at jeg kunne fokusere på, hvad der havde været en hård race-weekend for mig. At gennemgå det, forbedre sig og se et resultat var rigtig godt. Det kan jeg bruge næste år i Bahrain.

- Det er ikke noget, som ændrer verdenen markant lige nu. Problemerne var der, jeg fik muligheden for at evaluere dem, lære af dem og forbedre mig, siger Kevin Magnussen.
Watt om ekstra test: Tillidserklæring til Kevin

1 af 2 (Foto: Jan Sommer)
2 af 2 Kevin Magnussen stiger ud af sin parkerede racer under Bahrains Grand Prix (Foto: Jan Sommer)
0 kommentarer
Vis kommentarer