Ny Ferrari-boss: Troede jobbet var en joke

Marco Mattiacci blev vækket kokken seks om morgenen af Ferraris bestyrelsesformand, der tilbød ham jobbet som teamchef for Formel 1-mandskabet

Marco Mattiacci er hurtigt blevet kendt for ... at bære solbriller i pitten! (Foto: AP/Andy Wong)
Marco Mattiacci er hurtigt blevet kendt for ... at bære solbriller i pitten! (Foto: AP/Andy Wong)

Ferraris nye Formel 1-teamchef Marco Mattiacci troede, det var en joke, da bestyrelsesformand Luca di Montezemolo ringede til ham sidste fredag og tilbød ham jobbet som afløser for Stefano Domenicali, der efter 23 år i firmaet noget overraskende sagde op.

- Jeg bor i New York og modtog opkaldet kl. 5.58 fredag morgen. Bestyrelsesformanden, di Montezemolo, var i røret og sagde 'det er min ide'. Jeg sagde til ham, at 1. april fandt sted et par uger tidligere.

- Men efter to-tre minutters samtale, forstod jeg, at det var alvorligt ment. Og jeg kunne forstå, at der allerede var en flybillet til Milano klar til mig om tre timer, så jeg ankom lørdag morgen i Maranello på Fiorano-banen, siger Mattiacci efter dagens anden træning i Shanghai, hvor sæsonens fjerde grandprix køres.

Se også: Mut Kevin: Dækkene giver problemer

I øvrigt med Ferraris Fernando Alonso som næsthurtigst efter Lewis Hamilton i Merdedes.

Mattiacci blev over to dage sat ind i jobbet af sin forganger, før han rejste til Shanghai.

- Stefano er en fantastisk person. Han er en god ven. Lørdag tilbragte vi nogle timer sammen, og så var vi sammen hele mandagen. Jeg har den største respekt for ham, både som menneske og som professionel, så det var naturligt at snakke om jobbet, siger Mattiacci, der hurtigt er blevet kendt for noget helt andet end racerløb.

Se også: Ferrari-chef afleverer sin opsigelse efter skod-start

Han har nemlig haft solbriller på meget af tiden i pitten i Kina, men det forklarer han med en helt naturlig årsag, der ikke har så meget med stil og mode at gøre:

- Hvis man flyver næsten 40 timer på under fire dage og ikke har sovet i de seneste fire dage, har man måske brug for solbriller ...

Den romerskfødte økonom kom til Ferrari i 1999 efter ti år hos Jaguar og kom til det nuværende job efter en periode som administrerende direktør for Ferrari i Nordamerika. Og hans job er ret enkelt: Han skal bare sørge for, at Ferrari vinder verdensmesterskabet i Formel 1 ...

Se også: Hamilton uddeler Formel 1-lektioner

Selvom Mattiacci kommer uden den store erfaring for Formel 1, får han opbakning fra stjernekøreren Fernando Alonso.

- Det er for tidligt at sige, om det er en god eller dårlig ting. Vi må give ham tid og se, hvordan han falder til. Vi vil forsøge at hjælpe ham på de områder, hvor han kunne få brug for vores hjælp, siger Alonso, mens teamkollega Kimi Räikkönen udtrykker det således - med usædvanligt mange ord fra den normalt så kortfattede finne ...:

- Jeg kender ham ikke, men han har gode folk omkring sig og helt sikkert en masse folk, der kan hjælpe ham. Jeg kan ikke se, der skulle blive nogen problemer. Jeg er sikker på, han vil gøre det godt.

- Han vil ikke pludselig vende alting på hovedet og lave mirakler, for vi ved, hvor vi står, og hvad vi skal forbedre. Det blvier ikke ændret på en dag, siger finnen.

Marco Sørensen skal bruge ca. 30 dage i år i Lotus' simulator. (Foto: Luca Mazzocco/AP) Sport og Spil Kom indenfor i et Formel 1-teams allerhelligste værksted

Slutstilling om VM i Formel 1
1. Lewis Hamilton (Mercedes) 384 point
2. Nico Rosberg (Mercedes) 317
3. Daniel Ricciardo (Red Bull) 238
4. Valtteri Bottas (Williams) 186
5. Sebastian Vettel (Red Bull) 167

6. Fernando Alonso (Ferrari) 161
7. Felipe Massa (Williams) 134
8. Jenson Button (McLaren) 126
9. Nico Hulkenberg (Force India) 96
10. Sergio Perez (Force India) 59

11. Kevin Magnussen (McLaren) 55
12. Kimi Räikkönen (Ferrari) 55
13. Jean-Eric Vergne (Toro Rosso) 22
14. Romain Grosjean (Lotus) 8
15. Daniil Kvyat (Toro Rosso) 8

16. Jules Bianchi (Marussia) 2
17. Pastor Maldonado (Lotus) 2
18. Esteban Gutierrez (Sauber) 0
19. Max Chilton (Marussia) 0
20. Kamui Kobayashi (Caterham) 0
21. Marcus Ericsson (Caterham) 0
22. Adrian Sutil (Sauber) 0

Slutstilling for hold
1. Mercedes 701 point
2. Red Bull 405
3. Williams 320
4. Ferrari 216
5. McLaren 181

6. Force India 155
7. Toro Rosso 30
8. Lotus 10
9. Marussia 2
10. Sauber 0
11. Caterham 0

(1. plads 25 point, 2. plads 18 point, 3. plads 15 point, 4. plads 12 point, 5. plads 10 point, 6. plads 8 point, 7. plads 6 point, 8. plads, 4 point, 9. plads 2 point, 10. plads 1 point

I DET SIDSTE LØB I ABU DHABI GIVES DERES DOBBELT POINT

0 kommentarer
Vis kommentarer