Derfor håber Kevin på regn

Regn truer lørdagens kvalifikation til det kinesiske grandprix, der ifølge McLaren-boss kan blive helt uforudsigeligt

McLaren - her Jenson Button - havde langt fra en god afsluttende fredagstræning. (Foto: Alexander F. Yuan/AP)
McLaren - her Jenson Button - havde langt fra en god afsluttende fredagstræning. (Foto: Alexander F. Yuan/AP)

SHANGHAI (Ekstra Bladet): Det tilsyneladende mest positive, Kevin Magnussen kunne få ud af fredagens træning og McLarens dertilhørende problemer med at undgå for meget belastning på fordækkene, var fra en anden type veluddannede mennesker end teamets ingeniører - nemlig de lokale meteorologer!

For de spår regn, når der skal køres kvalifikation til søndagens grandprix i gigantbyen Shanghai på Kinas østkyst.

- Så får vi ikke problemer med slid på fordækket, så det håber jeg på, konstaterede Kevin Magnussen efter fredagens træning.

Se også: Mut Kevin: Dækkene giver problemer

McLarens dækproblemer var også hovedemnet for teamets daglige chef Eric Boulliers analyse.

- Det er tydeligt, at der er forskel på de biler, som kan få dækkene til at virke, og dem som ikke kan. Det er en besværlig balancegang, og vi er der ikke helt endnu, men der er masser af potentiale til at ændre vores setup hen over natten, udtaler Boullier i McLarens træningsrapport.

Regn i lørdagens kvalifikation kan muligvis give bedre startplaceringer søndag for McLaren. De ændrede forhold har dog også en bagside.

Marco Sørensen skal bruge ca. 30 dage i år i Lotus' simulator. (Foto: Luca Mazzocco/AP) Sport og Spil Kom indenfor i et Formel 1-teams allerhelligste værksted

- Radaren tyder på regn i morgen. Det bliver interessant, for ikke alene vil kvalifikationen blive mere tilfældig, men mange team vil gå ind til søndag uden en klar idé om setup, strategi og ydelse.

- Og det gør altid løbet meget interessant og uforudsigeligt, siger Eric Boullier og slutter, som det hører sig hjemme i en officiel meddelelse, med at udtrykke tro på, at McLarens ingeniører kan forbedre bilen, inden det bliver alvor søndag.

Læs eller genlæs Ekstra Bladets dækning af fredagens træning:

Se også: SLUT: Kevin manglede fart i bilen

0 kommentarer
Vis kommentarer