SLUT: Sådan gik kvalifikationen til Kinas Grand Prix

Følg kvalifikationen til Kinas Grand Prix live på ekstrabladet.dk fra kl. 08.00

Kevin Magnussen analyserer efter fredagens træning. (Foto: Andy Wong/AP)
Kevin Magnussen analyserer efter fredagens træning. (Foto: Andy Wong/AP)

SHANGHAI (Ekstra Bladet): Det blev ikke til meget træning lørdag formiddag i Kina for McLarens vedkommende før kvalifikationen til søndagens grandprix.

Jenson Button nåede fire gange rundt på Shanghai International Circuit og satte niendehurtigste tid, mens Kevin Magnussen kun kørte tre gange rundt og ikke satte en tid.

Ifølge McLaren gav det ikke den store mening at træne, da forholdene fugtige og til intermediate-dæk. Selve kvalifikationen forventes gennemført i regnvejr, mens vejrudsigten lyder på høj sikkerhed for tørre forhold til grandprixet.

Så Kevin Magnussen sprang den fugtige træning over. Efter de skuffende pas fredag blev der hos McLaren arbejdet til langt ud på aftenen for at korrigere for problemerne med slid på fordækkene.

Se også: Derfor håber Kevin på regn

McLarens dansker var i fornemt selskab blandt dem uden tid. Ingen af Mercedes-kørerne Nico Rosberg og Lewis Hamilton kørte en rigtig omgang, og det gjorde Ferraris Fernando Alonso heller ikke.

Red Bulls Daniel Ricciardo var hurtigst blandt dem med tid, men kun fire kørere nåede et tocifret antal omgange.

Følg kvalifikationen til Kinas Grand Prix live på ekstrabladet.dk fra kl. 08.00:



 


1 af 2 Kevin Magnussen på vej ud af pitten fredag - lørdag over middag kinesisk tid er forholdene noget mere våde. (Foto: Andy Wong/AP)
2 af 2 Kevin Magnussen analyserer efter fredagens træning. (Foto: Andy Wong/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer