McLaren-boss: Vi præsterede ringe i kvalifikationen

- For at sige det kort, så præsterede vi ringe i kvalifikationen i dag, konstaterede Eric Boullier efter lørdagens kvalifikation

Eric Boullier mellem sine to kørere - franskmanden lagde ikke fingre imellem i vurderingen af holdets præstation i lørdagens kvalifikation. (Arkivfoto: Jan Sommer)
Eric Boullier mellem sine to kørere - franskmanden lagde ikke fingre imellem i vurderingen af holdets præstation i lørdagens kvalifikation. (Arkivfoto: Jan Sommer)

McLarens racing director, Eric Boullier, var ligesom alle andre associeret med det engelske Formel 1-team en skuffet mand efter lørdagens kvalifikation, der henviste Jenson Button og Kevin Magnussen til 12. og 15. pladsen på gridden i Shanghai.

Se også: Surt, Kevin: McLaren skuffer i kvalifikationen

- For at sige det kort, så præsterede vi ringe i kvalifikationen i dag, siger Boullier til teamets hjemmeside.

- Vi ved, at bilen har problemer med at præstere, den mangler i særdeleshed downforce. Det er et betydeligt problem under alle slags forhold, men det bliver et uoverstigeligt handicap, når det er koldt og vådt, som det var i dag.

- Så kommer man ind i en ond cirkel, fordi man ikke kan få varme nok i dækkene.

- Vores kørere gjorde deres bedste, men de stod med en umulig opgave. Når det er sagt, så vil både Jenson og Kevin give alt hvad de har i morgen, så vi kan score så mange point som muligt, sagde Boullier.

Kinas Grand Prix køres søndag fra klokken 09.00 dansk tid.
Ekstra Bladet dækker løbet med tekst, billeder og live-tv-studie.

Se også: McLaren: Storsponsor er på vej



Se også: Kevin: Vi var heldige i Australien



Se også: Vettel indrømmer: Ricciardo gør det bedre



Se også: Jason Watt i hård kritik af Mercedes

Startrækkefølge til Kinas Grand Prix

1. Hamilton, Mercedes 1.53,860 minutter
2. Ricciardo, Red Bull 1.54,455

3. Vettel, Red Bull 1.54,960
4. Rosberg, Mercedes 1.55,143

5. Alonso, Ferrari 1.55,637
6. Massa, Williams 1.56,147

7. Bottas, Williams 1.56,282
8. Hülkenberg, Force India 1.56,366

9. Vergne, Toro Rosso 1.56,773
10. Grosjean, Lotus 1.57,079

--

11. Räikkönen, Ferrari 1.56,860 (Q2)
12. Button, Mclaren 1.56,963 (Q2)

13. Kvyat, Toro Rosso 1.57,289 (Q2)
14. Sutil, Sauber 1.57,393 (Q2)

15. Magnussen, McLaren 1.57,675 (Q2)
16. Perez, Force India 1.58,264 (Q2)

--

17. Gutierrez, Sauber 1.58,988 (Q3)
18. Kobayashi, Caterham 1.59,260 (Q3)

19. Bianchi, Marussia 1.59,326 (Q3)
20. Ericsson, Caterham 2.00,646 (Q3)

21. Chilton, Marussia 2.00,865 (Q3)
22. Maldonado, Lotus (ingen tid)

0 kommentarer
Vis kommentarer