McLaren løser kæmpe-problem: Nu er vejen banet for Kevin

McLaren kan have gjort et kæmpe fremskridt i forhold til at få løst problemet med downforcen på bilen, som har været deres absolut største hidtil

Kevin Magnussen i sin MP4-29-racer - snart kan den få mere fart på (Foto: AP)
Kevin Magnussen i sin MP4-29-racer - snart kan den få mere fart på (Foto: AP)

Siden den flotte start i Australien med Kevin Magnussens andenplads har det stort set været en stor McLaren og Magnussen-nedtur.

Senest med Kevins 13. plads og holdkammeraten Jenson Buttons 11. plads i det kinesiske grandprix.

- Vores største problem er mangel på downforce. Det er en skam. Hvordan bilen kører og føles er godt nok. Vi mangler bare vejgreb. Det er det negative. Det positive er, at resten føles godt, sagde Kevin Magnussen umiddelbart efter, han var trådt ud af pitten efter det kinesiske grandprix.

McLaren har kæmpet med den manglende downforce, der gør, at bilen har et godt vejgreb og dermed kan få mere fart. Men nu kan det problem vise sig at være løst, og det er godt nyt for Kevin.

Det afslører Kevin Magnussens chef Eric Boullier overfor Autosport.com. Det anerkendte motorsportsmagasin spørger, om forbedringerne er nok til at få McLaren ind i kampen bag Mercedes.

- Helt bestemt, lød svaret fra Eric Boullier.

- Det er 100 procent sikkert, for tilbage på fabrikken (i Woking), ved vi allerede nu, hvad der kommer til at ske i de næste tre eller fire løb.

Se også: Her er McLarens største problem



Se også: McLaren-chef erkender: Bilerne har mangler

- Jeg ved, hvad der foregår, så jeg ved, at vi har en god udvikling. Det, vi har opnået de sidste par uger, er godt. Virkelig godt. Jeg håber, det kommer før end senere. Allerede nu kan vi se, at vi har fundet en masse performance i vindtunnellen, lyder den opmuntrende melding fra Boullier.

Nu handler det blot om, at Mclaren får forberedt det hele og sendt afsted, så det kan bruges i løbene.

Forhåbentlig kan det være nok til at bringe Magnussen og Button tilbage i dysten om podiepladserne. Der er i hvert fald noget, der tyder på, at vi godt kan skrue forventninger lidt op. Ifølge Autosports kilder, så er de forbedringer, McLaren har set langt bedre end, hvad man har oplevet på noget tidspunkt i løbet af vinteren.

Marco Sørensen skal bruge ca. 30 dage i år i Lotus' simulator. (Foto: Luca Mazzocco/AP) Sport og Spil Kom indenfor i et Formel 1-teams allerhelligste værksted



Mercedes-raceren er designet, så den er væsentligt slankere lige foran baghjulene end de andre Formel 1-racere. Det giver en afgørende fordel. (Foto: AP) Sport og Spil Watt: Mercedes har snydt deres kunde-teams

Derfor er forventningen også, at man snart kan finde tilbage til den performance, der gav McLaren den dobbelte podium-placering fra Australien.

Hvornår præcis vi kan forvente, at MP4-29-raceren er toptunet og klar igen, er endnu ikke sikkert. Men Boullier har tidligere sagt, at man forventede at være kampklar til Monacos Grand Prix i slutningen af maj. Inden da skal Barcelonas Grand Prix køres.

0 kommentarer
Vis kommentarer