Mesterlige Mercedes udraderer Kevin og co.

Lewis Hamilton og Nico Rosberg napper fjerde dobbeltsejr i træk til Mercedes-teamet i Shanghai

Nico Rosberg og Lewis Hamilton på podiet. Igen. (Foto: AP)
Nico Rosberg og Lewis Hamilton på podiet. Igen. (Foto: AP)

Det blev alle gode gange tre for Lewis Hamilton og Mercedes i Shanghai.

Mens Lewis Hamilton med den 25. sejr i karrieren scorede hattrick ved at følge op på sejrene fra Malaysia og Bahrain blev vinderen fra Melbourne, Nico Rosberg, igen toer og holder fortsat føringen i VM, men afstanden er nu nede på fire point.

Så der står fortsat Mercedes over det hele i Formel 1, efter 'forsæsonen' i Australien og Asien er kørt, og der er tre uger inden re-starten på sæsonen med løb i Barcelona.

Lewis Hamilton vandt en sikker start-til-mål-sejr, mens Nico Rosberg efter en elendig start måtte slås med blandt andre de to Red Bull kørere og Ferraris Fernando Alonso om andenpladsen.

Den snuppede sidstnævnte, som holdt sæsonens store positive overraskelse, Daniel Ricciardo, Australien bag sig.

Ron Dennis (t.h.), der her hilser hjerteligt på Kevin Magnussen, er ikke en helt gennemsnitlig holdejer. Han er gået fra at feje gulvet på et værksted til at være god for halvanden milliard kroner. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Kevins chef: Fra mekaniker til milliardær

Shanghai blev en ny skuffelse for Kevin Magnussen og McLaren. Danskeren sluttede som 13'er, mens Jenson Button blev 11'er i et løb, hvor Kevin Magnussen blev kørt en omgang bagud af flere af de forreste.

På pressekonferencen efterfølgende takkede Lewis Hamilton nok engang sit team for en fantastisk bil, men slap klicherne en enkelt gang, da han fortalte om forholdet til sine mange kinesiske fans.

- Jeg voksede op i Stevenage og havde aldrig forestillet mig, at nogen skulle bære min hat eller flag med mit navn på. Fra det øjeblik jeg står i lufthavnen her, så er de er. Det samme på hotellet dag og nat. Nogen må have en radio! Vi vinder og taber sammen, så tak for støtten, sagde Hamilton.

Faktisk havde en gruppet Hamilton-fans slået lejr i lufthavnen selv efter britens ankomst ...

Løbet blev en kedelig forestilling uden ret mange dueller som i det forrige løb i Bahrain.

Det mest dramatiske var faktisk, at den firedobbelte verdensmester Sebastian Vettel længe blæste på en teamordre om lade Daniel Ricciardo komme forbi, hvilket bragte minder om tiden med Vettel/Webber frem, hvor tyskeren f.eks. 'stjal' en sejr fra australieren.

Drømmeduo fra gokart
Mercedes-duoen og vennerne tilbage fra go kart-tiden, Lewis Hamilton og Nico Rosberg, har lagt Formel 1 ned efter den tredje 1-2-sejr i år ud af fire mulige.

At det ikke er fire ud af fire skyldes, at Lewis Hamilton udgik med motorproblemer i det første løb i Melbourne, hvor Nico Rosberg vandt, men siden har nøjedes med at køre andenpladser hjem efter Hamilton.

Selv om Mercedes allerede dominerede i de tre vintertest var det et andet makkerpar, som mange før sæsonen stillede skarpt på, nemlig Fernando Alonso og Kimi Räikkönen hos Ferrari.

De to verdensmestre er kendt for ikke at være de bedste venner modsat Hamilton/Rosberg, men indtil videre har Fernando Alonso holdt finnen bag sig og bevaret sin position som Ferraris nr. 1.

Derimod er der opstået intern kamp hos Red Bull, hvor det nye skud, Daniel Ricciardo, Australien ikke vil affinde sig med bare være toer efter den firedobbelte verdensmester Sebastian Vettel, Tyskland, som må finde sig at få besked på at trække ind til siden og give plads for den flyvende australier.

Flest dobbeltsejre i et team

24 gange vandt Michael Schumacher og Rubens Barrichello fra 2000 til 2005 en 1-2 sejr hos Ferrari

16 gange vandt Sebastian Vettel og Mark Webber fra 2009 til 2013 en 1-2 sejr hos Red Bull

14 gange vandt Ayrton Senna og Alain Prost fra 1988 til 1989 en 1-2 sejr hos McLaren

13 gange vandt Mika Häkkinen og David Coulthard fra 1997 til 2000 en 1-2 sejr hos McLaren

Kinas Grand Prix

Vinder: Lewis Hamilton, Mercedes

2: Nico Rosberg, Mercedes

3: Fernando Alonso, Ferrari

4: Daniel Ricciardo, Red Bull Racing-Renault

5: Sebastian Vettel, Red Bull Racing-Renault

6: Nico Hulkenberg, Force India-Mercedes

7: Valtteri Bottas, Williams-Mercedes

8: Kimi Räikkönen, Ferrari

9: Sergio Perez, Force India-Mercedes

10: Daniil Kvyat, STR-Renault

11: Jenson Button, McLaren-Mercedes

12: Jean-Eric Vergne, STR-Renault

13: Kevin Magnussen, McLaren-Mercedes

14: Pastor Maldonado, Lotus-Renault

15: Felipe Massa, Williams-Mercedes

16: Esteban Gutierrez, Sauber-Ferrari

17: Kamui Kobayashi, Caterham-Renault

18: Jules Bianchi, Marussia-Ferrari

19: Max Chilton, Marussia-Ferrari

20: Marcus Ericsson, Caterham-Renault

Udgået: Romain Grosjean, Lotus-Renault

Udgået: Adrian Sutil, Sauber-Ferrari

1 af 4 Nico Rosberg har også gæstet Roskilde Racing Center i sin ungdom og hænger stadig på væggen der. (Foto: Anthon Unger)
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Nico Rosberg og Lewis Hamilton på podiet. Igen. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer