Midt i dødskampen: Schumacher anklaget for trafikuheld

En unavngiven motorcyklist sagsøger Michael Schumacher for at være skyld i trafikulykke, der fandt sted kort før verdensstjernens styrt

Michael Schumacher er blevet anklaget for at være skyld i trafikuheld. Alt imens kæmper han fortsat for sit eget liv i Grenoble. (Foto: Peter Steffen/DPA)
Michael Schumacher er blevet anklaget for at være skyld i trafikuheld. Alt imens kæmper han fortsat for sit eget liv i Grenoble. (Foto: Peter Steffen/DPA)

Han har nok at kæmpe med i forvejen, men nu venter der Michael Schumacher endnu en kamp, den tidligere Formel 1-stjerne og dennes familie nok helst ville have været foruden.

Det står klart, efter en unavngiven spansk motorcyklist har sagsøgt den syvdobbelte verdensmester for at være skyld i, at førstnævnte forulykkede på landevejen den 17. november sidste år.

Ifølge Daily Mirror skulle Michael Schumacher angiveligt have undladt at give plads, da motorcyklisten var i færd med at foretage en overhaling forud for en rundkørsel ved Sevilla-forstaden Burmojos i det sydlige Spanien.

Se også: Ny bombe i Schumacher-sagen: Lægefejl kan koste ham livet

Af en politirapport fremgår det, at manøvren resulterede i et møde med asfalten for den ukendte trafikants vedkommende, og udfaldet heraf blev et brækket håndled samt beskadigelse af tøj og ur.

Denne svie og smerte har nu ført til, at Michael Schumacher er havnet på et anklageskrift, der dog kun vil ende ud i en egentlig retssag, såfremt forsikringsselskabet vælger at fralægge sig ansvaret.

Se også: Schumacher har været vågen

Skulle det ske, er den forhenværende motorsportsstjerne dog ikke være forpligtet til at deltage.

Et eventuelt fremmøde ville under alle omstændigheder også have været yderst tvivlsomt, eftersom Schumacher fortsat kæmper for sit liv i en sygeseng på et hospital i Grenoble.

Se også: Ferrari-stjerne afviser kongemord

Her har Formel 1-legenden imidlertid gjort fremskridt i den seneste periode, hvor det blandt andet er kommet frem, at han har været vågen i processen og dermed vist livstegn.

Fremtiden er dog endnu uvis for den tyske idrætshelt, der har været i koma lige siden 29. december, hvor den tidligere Ferrari-kører forulykkede på en skiferie i Frankrig.

0 kommentarer
Vis kommentarer