Kevin: Verdensmesteren lukkede døren for mig

En ellers god start endte uden point for Kevin Magnussen i Spaniens Grand Prix

BARCELONA (Ekstra Bladet): Med en god første omgang var point i Spaniens Grand Prix ikke urealistisk for Kevin Magnussen på trods af problemerne med motorenheden i kvalifikationen, som betød en startplacering i den tunge ende af feltet.

En yderst aggresiv ung dansker rykkede inden om Torro Rossos Daniil Kvyat fra start og var tæt på en dedicderet drømmestart. Hurtigt var han oppe at presse holdkammeraten Jenson Button, der var startet som nummer otte, seks placeringer bedre.

- Jeg havde faktisk en ret god første halve omgang, men i sving 13 kommer Jenson og jeg ind side om side. Jeg kører ind i perlegruset og mister linjen. Sebastian (Vettel) ser mig ikke, men jeg havde ingen steder at køre hen.

- Vi rører hinanden, og han lukker fuldstændig døren for mig. Heldigvis var der ingen skade, og vi kunne begge køre videre, sagde Kevin Magnussen efter løbet.

Han var ganske fattet, for den endelige placering som nummer 12 skyldes problemerne med motoren, som opstod under kvalifikationen. Med det ringe udgangspunkt var løbet godkendt, og til slut var Kevin Magnussen væsentligt hurtigere end holdkammeraten Jenson Button, der sluttede lige foran ham.

Se også: Kevin uden point: Mercedes i knusende dobbelttriumf

- Hvis vi havde startet i dag, hvor vi burde som en seks-syv stykker, så er jeg sikker på, vi havde fået gode point. Jeg vidste, at det ville være svært nede fra 14. position. Mellemfeltet er meget lige, så der er ikke mange chancer for at komme fremad.

- Det er lidt en skam, at der ikke var større forskel på prime- og optiondækkene, som var meget lige i deres præstation. Så er det svært at gøre den store forskel med strategien, siger Kevin Magnussen.

Næste store opgave er Monacos Grand Prix om 14 dage.

Barcelonas Grand Prix

Vinder: Lewis Hamilton, Mercedes

2: Nico Rosberg, Mercedes

3: Daniel Ricciardo, Red Bull Racing-Renault

4: Sebastian Vettel, Red Bull Racing-Renault

5: Valtteri Bottas, Williams-Mercedes

6: Fernando Alonso, Ferrari

7: Kimi Räikkönen, Ferrari

8: Romain Grosjean, Lotus-Renault

9: Sergio Perez, Force India-Mercedes

10: Nico Hulkenberg, Force India-Mercedes

11: Jenson Button, McLaren-Mercedes

12: Kevin Magnussen, McLaren-Mercedes

13: Felipe Massa, Williams-Mercedes

14: Daniil Kvyat, Toro Rosso STR-Renault

15: Pastor Maldonado, Lotus-Renault

16: Esteban Gutierrez, Sauber-Ferrari

17: Adrian Sutil, Sauber-Ferrari

18: Jules Bianchi, Marussia-Ferrari

19: Max Chilton, Marussia-Ferrari

20: Marcus Ericsson, Caterham-Renault

Udgået: Jean-Eric Vergne, STR-Renault

Udgået: Kamui Kobayashi, Caterham-Renault

VM-stillingen efter Monacos Grand Prix:
1. Nico Rosberg, Mercedes 122
2. Lewis Hamilton, Mercedes 118
3. Fernando Alonso, Ferrari 61
4. Daniel Ricciardo, Red Bull 54
5. Nico Hulkenberg, Force India 47

6. Sebastian Vettel, Red Bull 45
7. Vatteri Bottas, Williams 34
8. Jenson Button, McLaren 31
9. Kevin Magnussen, McLaren 21
10. Sergio Perez, Force India 20

11. Felipe Massa, Williams 18
12. Kimi Räikkönen, Ferrari 17
13. Romain Grosjean, Lotus 6
14. Jean-Eric Vergne, Toro Rosso 4
15. Jules Bianchi, Marussia 4
16. Daniil Kvyat, Toro Rosso 4

17. Marcus Ericsson, Caterham 0
18. Adrian Sutil, Sauber 0
19. Esteban Gutierrez, Sauber 0
20. Max Chilton, Marussia 0
21. Kamui Kabayashi, Caterham 0
22. Pastor Maldonado, Lotus 0

VM-stillingen for hold efter Monacos Grand Prix:
1. Mercedes 240 point
2. Red Bull 99
3. Ferrari 78
4. Force India 67
5. McLaren 52
6. Williams 52

7. Toro Rosso 8
8. Lotus 6
9. Marussia 4
10. Caterham 0
11. Sauber 0

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer