Kevin Magnussen bliver let genkendelig, når han i sin debutsæson flyver hen over Formel 1-banerne.
McLaren har som det første team i feltet fuldt ud afsløret sin racer for den kommende sæson, og det bliver en veritabel Sølvpil, som danskeren sætter sig til rette i.
Væk er den røde farve, som storsponsoren Vodafone tidligere har været garant for. Vodafone har trukket sig, og McLaren hævder hårdnakket, at teamets økonomi er så stærk, at der ikke bliver bragt en ny storsponsor ind.
McLarens design omfatter det karakteristiske myresluger-look, som er en konsekvens af nye regler omkring fronten.
Kevin Magnussen inden tests: Der har været fuld knald påModellen bærer navnet MP4-29 og er McLarens bud på en Formel 1-racer, der lever op til de meget omfattende ændringer, som er besluttet op til denne sæson. Aerodynamikken er ændret markant, motoren er nu en V6 med turbo, og så er der heftige krav til brændstof-forbrug, hvor der kun må bruges 100 liter på et løb.
- Aero-reglementet har ændret sig, så den måde man må bygge bilen på i forhold til aerodynamik er helt vildt, siger Kevin Magnussen fra McLarens hovedsæde i Woking lidt uden for London.
Magnussens racer består afgørende test- Der er kommet ny motor, en V6’er turbo-hybrid, der er kommet ny gearkasse, vægten har også ændret sig. Der er mange ændringer. De mest markante er motor og aero, og det får stor indflydelse på, hvordan vi kører løbene.
- Vi skal spare benzin, det bliver en helt anden måde at køre bilen på, fordi der er meget mere power og meget mindre greb, meget mindre downforce. De ting er jeg nødt til at forberede mig på, hvordan jeg kommer til at køre racene og (den måde vi, red.) laver vores strategier og taktikker, forklarer Kevin Magnussen.
Danskeren kommer til at køre sin debutsæson med nummer 20.
- Der står Magnussen på siden af bilen. Det er en stolt følelse at se mit navn på siden. Det er specielt at se sit navn på den bil man har gået og arbejdet på og været med til at udvikle gennem vinteren. Det er et af de øjeblikke, hvor man opdager at ens drøm er ved at gå i opfyldelse, siger Kevin Magnussen.