TV: Se Vettels vanvittige overhaling

Sebastian Vettel sked på Red Bulls interne aftaler og stjal sejr fra holdkammeraten Mark Webber

Den 25-årige regerende tyske verdensmester Sebastian Vettel er røget i bad standing hos holdkammeraten Mark Webber og hos ledelsen hos Red Bull Racing efter dagens Formel 1 grand prix på Sepang i Kuala Lumpur, Malaysia.

Webber og Vettel lå nemlig som nummer et og to i det malaysiske grand prix og var så langt foran konkurrenterne fra Mercedes, at teamchef Christian Horner bad dem skrue ned for gassen og køre sejren sikkert hjem fra spids.

Dermed var det afgjort, at Webber ville køre over stregen som vinder og Vettel som to'er, men den var tyskeren ikke med på. Han ignorerede ordren og med en hasaderet overhaling over flere forsøg, gik han forbi Webber, der havde fulgt beskeden om at skrue ned for tempoet.

Læs mere:

Se også: Vettel: Undskyld Mark, det var din sejr

Dermed blev det Vettel, der tog sejren på Sepang i Malaysia i stedet for Webber, og det gjorde australieren rødglødende af raseri.

- Seb (Vettel, red.) tog sin egen beslutning, og han vil selvfølgelig blive beskyttet som altid.

- Jeg lukkede ned for min motor, og som vi ved, så træder han hurtigt på pedalerne, lød det spydigt fra Mark Webber fra podiet, hvor Vettell stod lige ved siden af og så noget ubekvemt ud ved situationen.

Se også:

Se også: Bitter Webber sviner Vettel for sejr

Mark Webber flyttede sig også demonstrativt fra sin holdkammerat under sejrsceremoniens obligatoriske champagnesprøjteri. Han skulle tydeligvis ikke fejre noget med sin tyske holdkammerat.

Heller ikke i venterummet inden præmieoverrækkelsen ville Webber have noget med Vettel at gøre.

- Multi 21, Seb. Multi 21, var det eneste Webber sagde - hentydende til en teamordre om ikke at overhale, da han gik rasende væk fra Vettel.

Læs også:

Se også: Red Bull-chef: Vettel satte sig over holdet

Først ville Vettell ikke undskylde, men han kom på andre tanker som nogen hjalp ham med at indse virkeligheden.

- Jeg vil gerne sig undskyld til Mark. Han prøvede at spare sin bil og sine dæk. Jeg tog en stor risiko ved at overhale ham, da han prøvede at spare. Jeg ignorerede ikke en ordre, men jeg skulle ikke have gjort det, indrømmede Vettell, og glattede endnu mere ud.

- Måske kommer vi i den omvendte sotuation senere på sæsonen, og så vil jeg prøve at hjælpe Mark.

Se overhalingen her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere