Forrygende finne i flot Formel 1-start

Den tidligere verdensmester Kimi Raikkonen kørte et monsterløb på Melbourne Park og vandt sæsonens første Formel 1 Grand Prix

Finnen var flyvende (Arkivfoto: AP)
Finnen var flyvende (Arkivfoto: AP)

Vildbassen Kimi Räikkönen er og bliver ’The Iceman’.

Den finske eks-verdensmester var nok en gang iskold og sad stille og roligt og ventede på chancen til at sætte det afgørende angreb ind til en flot sejr i åbningsløbet på den nye Formel 1-sæsonen.

Chancen kom, efter den førende Ferrari-kører Fernando Alonso skulle sent ind en sidste gang for at få nye dæk.

Samtidigt fik den tyske overraskelse Adrian Sutil i Force India også dækproblemer, hvorefter Kimi Räikkönen huggede til og vandt en forholdsvis sikker sejr med over 12 sekunder ned til Fernando Alonso og den forsvarende tredobbelte verdensmester Sebastian Vettel, Tyskland og Red Bull.

Modsat de fleste andre teams kunne Kimi Räikkönen og Lotus nøjes med to pitstop undervejs, og det var vejen til sejren, som ikke kom bag på alle. Lotus og Kimi Räikkönen har nemlig kørt stærkt i vinterens forskellige tests, så der var store forventninger til den tilbagevendte finne, der privat har været igennem en skilsmisse i vinterpausen.

Klik for at bne oversigten

- Hvad sagde jeg, lød det fra vinderen Kimi Räikkönen, der startede løbet som 7’er, men hurtigt fandt en placering, hvor han havde overblik over løbet.

Efter en kaotisk optakt med udsættelse af tidtagningen til søndag morgen på grund af kraftig regn, foregik løbet senere på dagen i Albert Park midt i Melbourne uden de store problemer.

Der kom lidt dryp, men det fik ingen indflydelse på løbet, hvor de største problemer viste sig at være de nye dæk fra Pirelli, som drillede de fleste teams.

Det var 20. gang, at Kimi Räikkönen kørte først over stregen i et Grand Prix, og det må give Lotus vind i sejlene i bestræbelserne på at finde de sidste penge til at køre den nye sæson.

Lige som flere andre teams er det tidligere Renault i dag overtaget af en kapitalfond med adresse i Luxembourg i pengenød.

Sæsonens andet Formel 1 Grand Prix bliver kørt på næste søndag i Malaysia.

1 af 2 1 & 4 på Melbourne Park (Foto: AP/Rob Griffith)
2 af 2 Finnen var flyvende (Arkivfoto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere