Schumacher er altid på adrenalin-jagt

Ligesom mange andre pensionerede Formel 1-stjerner før ham, har Michael Schumacher ikke kunne lægge den konstante adrenalinjagt fra sig, siger hans tidligere holdkammerat Martin Brundle

44-årige Michael Schumacher har levet ekstremt efter sit Formel 1-exit. (Arkivfoto: AP)
44-årige Michael Schumacher har levet ekstremt efter sit Formel 1-exit. (Arkivfoto: AP)

Skydiving, motorcykel-ræs og ekstrem skisport.

Michael Schumacher har bestemt ikke levet livet som en klassisk pensionist, fra han for godt et år siden trak sig tilbage fra Formel 1, til han i går var ude for en tragisk skiulykke, der betyder, at han lige nu ligger i koma på et hospital i Frankrig.

Se også: Skruppelløst: Vil score kassen på dødsløgn om Schumi



Se også: Schumacher-familien takker for støtten

- Michael elsker at udfordre racerbaner på superbikes, og han viser ofte og ivrigt sine mange fantastiske skydiving-billeder frem på sin telefon, siger hans tidligere holdkammerat i Benetton, Martin Brundle, til Reuters.

- Han har kun været ude af Formel 1-cockpittet i et år, og som et konkurrencemenneske kan du simpelthen ikke læne dig tilbage efter en lang karriere, du har brug for udfordringer og bedrifter for at holde gang i adrenalinsuset, siger Brundle, der nu arbejder som tv-kommentator for Sky.

44-årige Schumacher har tidligere bl.a. brækket benet i sin Ferrari-racer på Formel 1-banen og er kommet til skade med nakken i en motorcykelulykke.

Tyskeren er langt fra den eneste racerkører, der er kommet galt af sted på grund af sin adrenalin-afhængighed:

Se også: Tyskland græder: I chok over nationens store helt



Se også: Ekspert: Schumacher er et ikon



Se også: 10 ting vi lærte om Schumacher-ulykken

I 1958 stoppede britiske Mike Hawthorn som Formel 1-kører som verdensmester, men seks måneder senere døde han 29 år gammel, da han kørte ind i et træ i sin jaguar.

Mike Hailwood, som brillerede på både motorcykel og bag rattet i Formel 1-raceren, døde i 1981 som 40-årig i en bilulykke, da han var på vej ud for at hente aftensmad.

Den franske Ferrari-kører Didier Pironi døde i 1987 da han sejlede galt i en speedbåd.

I 2011 havde de to Formel 1-kørere Robert Kubica og Kimi Raikkonen begge nogle alvorlige uheld. Kubica var tæt på at dø, da han kørte galt under et rally i Italien, mens Raikkonen slap mirakuløst med en håndledsskade, da han kørte galt i en snescooter.

1 af 2 Schumacher er i koma, efter han faldt på ski og knaldede hovedet mod en sten. (Arkivfoto: AP)
2 af 2 44-årige Michael Schumacher har levet ekstremt efter sit Formel 1-exit. (Arkivfoto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer