F1-hold advarer mod 'finansiel katastrofe'

De mindre Formel 1-hold frygter det værste, efter de store hold har afvist at fortsætte med en budgetloft

De mindre hold frygter en finansiel katastrofe, efter at et udgiftsloft er blevet droppet (Foto: AP)
De mindre hold frygter en finansiel katastrofe, efter at et udgiftsloft er blevet droppet (Foto: AP)

Frygten for, at udgifterne i Formel 1 skal stikke helt af, har fået fire mindre hold til at skrive et brev til FIA (Det internationale automobilsportsforbund), hvor de advarer mod at droppe det budgetloft, der ellers var planlagt til 2015.

Allerede i sidste uge kom det frem, at FIA-præsident Jean Todt har opgivet at få indført et reelt loft over udgifterne, da han ikke kunne få støtte i Formel 1's strategi-gruppe til den regelændring. Og uden opbakning fra de seks hold i strategi-gruppen kan Todt ikke få ændret reglerne, da også Bernie Ecclestone (ejeren af Formel 1, red.) er imod forslaget.

Se også: Flere Formel 1-hold er lukningstruede



Se også: Rasende Ferrari-boss deler skideballer ud

Det har fået Force India, Sauber, Caterham og Marussia til at skrive et brev til FIA, hvor de advarer mod, at det kan skubbe sporten mod en finansiel katastrofe, og at det kan være et brud på den europæiske konkurrencelovgivning og ulovlig udnyttelse af magt. Det skriver Autosport.com.

Der findes allerede en slags regel om udgiftsloft, det såkaldte RRA (Resource Restriction Agreement, red.), der skal lægge en dæmper på, hvor mange penge holdene bruger på research og udvikling, men det er ikke nok til at hindre de rige hold i at bruge flere penge, mener mange. RRA er et dokument, som alle F1-teams underskrev dengang, de var en del af Formula One Teams Association (FOTA).

Derfor var der et ønske om, at der skulle laves en egentlig ændring i reglerne, der kunne sikre mere lige økonomiske vilkår, men det bliver ikke til noget.

Se også: Ferrari-chef afleverer sin opsigelse efter skod-start



Se også: 25.000 har talt: Han ER det største sportsnavn

Hold som Red Bull og Mercedes bruger omkring 200 mio pund om året, mens de mindre hold som Marussia og Caterham bruger under en tredjedel af det beløb.

Jean Todt vil nu i stedet arbejde på, at man mindsker omkostninger ved hjælp af regelændringer. Her kan et af forslagene være, at man vil indføre aktiv affjedring, der senest var en del af reglementet tilbage i 1993. Det vil dog først ske fra 2017-sæsonen. Aktiv affjedring skulle gøre det billigere for holdene at sætte bilerne op til de enkelte løb, da det hele kan gøres elektronisk fremfor i dag, hvor det foregår via mekaniske komponenter.

For at ændre reglerne i Formel 1 skal der stemmes om det. Bernie Ecclestone og Jean Todt har hver især seks stemmer, mens holdene i strategi-gruppen har en. De seks hold i strategi-gruppen er: Red Bull, Ferrari, Mercedes, McLaren, Williams og Lotus.

Se også: Overraskende afsløring: Hyrede Kevin inden F1-comeback



Se også: F1-stjerne tæt på stop efter Kevin-beslutning

0 kommentarer
Vis kommentarer