Sindssyg afslutning da Mercedes-dominans blev brudt

Både Massa og Perez bragede ind i barrieren på sidste omgang af det canadiske grandprix, der fik en uventet vinder i Daniel Ricciardo

MONTREAL (Ekstra Bladet): Circuit Gilles Villeuve er kendt for at levere masser af action og grandprixer med masser af drama.

2014-udgaven var ingen undtagelse.

Hvad der lignede endnu et parløb i front mellem rivalerne fra Mercedes, endte brat godt halvvejs inde i løbet, da både Nico Rosberg og Lewis Hamilton meldte om problemer med teknikken. Ellers suveræne Mercedes manglede lige pludselig fart ned af langsiderne, hvilket koster dyrt i Montreal.

For Lewis Hamiltons vedkommende lykkes det ikke at fikse problemet, og briten måtte udgå for anden gang i år – første forklaring lød på overophedning af bremserne.

Grandprixet i Monaco nævner Jenson Button som eksempel på, hvor hans unge kollega imponerende i deres interne dyst. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Holdkammeraten: 'Selvfølgelig presser Kevin mig'

Nico Rosberg var i stand til at fortsætte uden at kunne køre på fuld kraft, hvilket gav en spændende afslutning mellem flere teams for første gang i år.

På 68. af de 70 omgange lykkes det Daniel Ricciardo at overhale Rosberg, og Red Bulls australier sikrede sig sin første sejr.




(Foto: AP)

Samtidig blev kampen om tredjepladsen så intens, at Sergio Perez og Felipe Massa kørte hinanden af banen i et vildt sammenstød, der sendte begge kørere af banen i høj fart. Grimt så det ud, men både Massa og Perez kunne heldigvis selv forlade deres Formel 1-racer efterfølgende.

Se også: Button: Kevin fortjener Formel 1

For McLaren-racernes vedkommende blev løbet så svært som frygtet – der er stadig langt op til bare de næstbedste.

Jenson Button mistede et par placeringer til start og kom derfor til i perioder at have sin holdkammerat, som startede tre placeringer bagefter, til at presse sig.

Briten formåede dog at avancere mod slutningen til en fjerdeplads på grund af ulykkerne foran. Snedige Button lukrerede hele fire placeringer, efter de to racere kørte af banen,

Størstedelen af løbet kæmpede Kevin Magnussen for at køre sig ind i pointene – præcist som forudsagt efter den skuffende kvalifikation, hvor han glippede Q3 med en halv tiendedel.

Se også: McLaren-boss: Derfor kiksede Kevin

McLaren-rookien endte som nummer ni og fik derfor to point med fra Canada.

Dramaet i løbet begyndte allerede fra start – uden det involverede Kevin Magnussen og Kimi Räikkönen, selv om de to kamphaner lå i efterfølgende startrækker.

Derimod var Mercedes-kørerne tæt på kollision i første sving og nede bagved i feltet præsterede Marussia-kørerne at brage ind i hinanden og begge udgå.

For bare to uger siden i Monaco skabte Marussias Jules Bianchi historie ved at score point til det lille team – ikke langt fra succes til fiasko. Max Chilton derimod har aldrig før udgået af et grandprix, og briten har immervæk kørt 25 for mikroputterne.

Så der var safety car allerede på første omgang. Da først løbet blev givet fri igen, lignede det business as usual mellem Mercedes-racerne, indtil de tekniske problemer begyndte at opstå.

Hele 11 biler udgik ...

Slutstilling om VM i Formel 1
1. Lewis Hamilton (Mercedes) 384 point
2. Nico Rosberg (Mercedes) 317
3. Daniel Ricciardo (Red Bull) 238
4. Valtteri Bottas (Williams) 186
5. Sebastian Vettel (Red Bull) 167

6. Fernando Alonso (Ferrari) 161
7. Felipe Massa (Williams) 134
8. Jenson Button (McLaren) 126
9. Nico Hulkenberg (Force India) 96
10. Sergio Perez (Force India) 59

11. Kevin Magnussen (McLaren) 55
12. Kimi Räikkönen (Ferrari) 55
13. Jean-Eric Vergne (Toro Rosso) 22
14. Romain Grosjean (Lotus) 8
15. Daniil Kvyat (Toro Rosso) 8

16. Jules Bianchi (Marussia) 2
17. Pastor Maldonado (Lotus) 2
18. Esteban Gutierrez (Sauber) 0
19. Max Chilton (Marussia) 0
20. Kamui Kobayashi (Caterham) 0
21. Marcus Ericsson (Caterham) 0
22. Adrian Sutil (Sauber) 0

Slutstilling for hold
1. Mercedes 701 point
2. Red Bull 405
3. Williams 320
4. Ferrari 216
5. McLaren 181

6. Force India 155
7. Toro Rosso 30
8. Lotus 10
9. Marussia 2
10. Sauber 0
11. Caterham 0

(1. plads 25 point, 2. plads 18 point, 3. plads 15 point, 4. plads 12 point, 5. plads 10 point, 6. plads 8 point, 7. plads 6 point, 8. plads, 4 point, 9. plads 2 point, 10. plads 1 point

I DET SIDSTE LØB I ABU DHABI GIVES DERES DOBBELT POINT

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer