Kevin svarer igen: Min feedback er fin

Kevin Magnussen føler ikke, at han som rookie leverer dårlig feedback til McLarens ingeniører, som holdkammerat Jenson Button har antydet

Kevin Magnussen føler, at han kan levere lige så brugbar feedback som hans noget mere rutinerede kollega Jenson Button. (Foto: Zumapress)
Kevin Magnussen føler, at han kan levere lige så brugbar feedback som hans noget mere rutinerede kollega Jenson Button. (Foto: Zumapress)

MONTREAL (Ekstra Bladet): Holdkammeraten Jenson Button har af et par omgange luftet sin bekymring over McLarens valg af en rookie netop til en sæson, hvor udviklingen af bilen fylder så meget. Det koster på omgangstiderne, hævdede den erfarne brite.

I Canadas Grand Prix i søndags tog McLaren heller ikke store synlige skridt fremad, selv om begge biler endte i pointene og Jenson Button blev firer – med noget af det held briterne har manglet de sidste par løb.

Kevin Magnusen er nok ved at blive mere forsigtig, men det skyldes også, at han kører i en møgspand af en McLaren, mener Jason Watt (Foto: AP) Formel 1 Watt: Kevin er blevet mere forsigtig

Med sine 14 år i Formel 1 er Jenson Button naturligvis i stand til at give mere detaljeret feedback til ingeniørerne, men McLarens rookie begrænser på ingen måde holdets udvikling, fastslog teamchefen Eric Boullier forleden. Tværtimod udvikler danskerens sig fuldt ud som planlagt.

Sådan føler Kevin Magnussen det også.

- Vi giver ikke den samme feedback. Vi føler forskellige ting og kræver forskellige ting af bilen. Men det er godt, at vi kommer med forskellige input og ideer. Jeg føler ikke, at jeg sinker udviklingen af bilen. Tværtimod, at jeg bidrager med god feedback.

- Jeg prøver at sige, hvad jeg føler og mener. Åbne munden og ikke være genert eller holde noget tilbage. Som en ung knægt, der er ny i Formel 1, er man nødt til at være modig nok til at åbne munden, og det gør jeg, siger Kevin Magnussen.

Felipe Massa (billedet) og Sergio Perez slap begge heldigt fra braget i Canada. Ingen af kom til skade. (Foto: AP) Formel 1 Ubøjelig Perez: Crash var Massas egen skyld

- Ingeniørerne har en forståelse for, at min erfaring er begrænset, så de fortæller mig, hvad de synes er rigtigt og forkert. De lytter meget, og det er jeg stolt af. Det giver mig selvtillid til at åbne munden, at de kan bruge min feedback, fastslår han.

0 kommentarer
Vis kommentarer