McLaren eksperimenterer i Østrig

Kevin Magnussen og co. tester en lang række nye komponenter før weekendens grandprix

Der venter Kevin Magnussen og McLaren nogle interessante dage før søndagens grandprix i Østrig. (Foto: McLaren/LAT Photographic)
Der venter Kevin Magnussen og McLaren nogle interessante dage før søndagens grandprix i Østrig. (Foto: McLaren/LAT Photographic)

I snart et par måneder har McLaren lovet, at der var store fremskridt på vej, så MP4-29-raceren ville blive mere konkurrencedygtig.

Både teamchef Eric Boullier og Jenson Button har talt om lovende fremskridt i vindtunnelen, som vil forbedre bilens aerodynamik - hvilket er McLarens største udfordring. Til fredagens og lørdagens træning bliver flere af disse komponenter testet.

En ting er, hvordan en model i skaleret størrelse præsterer - noget andet er, hvordan den klarer sig på bilen ude i virkeligheden ...

- Til denne weekend evaluerer vi en række skridt til at forbedre ydelse på både kort og lang sigt. Det er stadig for tidligt at kalde dem muligheder, vi kan bruge i løb - det drejer sig mere om at evaluere, hvordan de yder på banen end blot at håbe på forbedrede omgangstider. Ikke desto mindre håber vi, at de baner vejen for forbedringer, siger Eric Boullier i McLarens optakt til Østrigs Grand Prix.

Se også: Ubøjelig Perez: Crash var Massas egen skyld Se også: Button: Næste gang er målet firer - uden ulykker!

De potentielle fremskridt i Østrig var allerede et emnerne i Montreal, da blandt andre Ekstra Bladet mødte Eric Boullier.

- Selvfølgelig kommer de aldrig hurtigt nok. Du prøver at producere nye dele så hurtigt som muligt, men det kommer an på dit udgangspunkt, og vi startede med en bil, der manglede downforce. Jeg tror helt sikkert, at pakken, vi har med til Østrig, vil bringe os tættere på dem foran os, selv om vi ikke kommer til at vinde løb. Det bliver en pæn pakke til at lukke huller, sagde franskmanden.

Se også: Formel 1-skænderi fortsætter på Instagram

I flere omgange har McLaren-teamchefen understreget, at der ikke kan forventes mirakler de kommende måneder.

- Tag et team som Red Bull eller Mercedes. Red Bull overtog Jaguar, og det tog dem fem år, før de begyndte at vinde. Mercedes overtog et verdensmesterhold, og det tog dem tre-fire at komme sig. Så det vil være dumt at sige, at vi kan gøre det inden et par måneder. Vi skal også bruge tid. Jeg vil ikke sige tre-fire år, men helt sikkert nogen tid, siger Eric Boullier til F1. com.

Jenson Button blev i Canada nummer fire, hvilket skyldtes en dygtig næstsidste omgang samt Sergio Perez og Felipe Massas ulykke snarere end fremskridt hos McLaren.

(Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Ærlig Kevin: Jeg var virkelig frustreret

1 af 2 
2 af 2 Der venter Kevin Magnussen og McLaren nogle interessante dage før søndagens grandprix i Østrig. (Foto: McLaren/LAT Photographic)
0 kommentarer
Vis kommentarer