Tom K kan komme til at afgøre lortesag

Force India og Sergio Perez kæmper efter fodfejl for at få en ny sag

Sergio Perez forstår stadig ikke, at han har fået en straf, efter at han blev påkørt af Felipe Massa. HVis sagen skal gå om, kommer Tom Kristensen i aktion som dommer. (Foto: AP/Graham Hughes)
Sergio Perez forstår stadig ikke, at han har fået en straf, efter at han blev påkørt af Felipe Massa. HVis sagen skal gå om, kommer Tom Kristensen i aktion som dommer. (Foto: AP/Graham Hughes)

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Den nidobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen kan risikere at blive involveret i 'lortesagen' fra forrige søndags Canada Grand Prix.

Sportsverdensmesteren er i weekenden tilbage som Formel 1-dommer, og hvis Force India på et møde fredag morgen kl. 9.00 får overbevist FIA om, at der skete en grov 'fodfejl' i Montreal, skal sagen gå om senere på dagen.

Og så vil Tom Kristensen være en del af et nyt dommerpanel.

Så det var meget klogt af ham ikke at ville kommentere 'sagen', da han blev spurgt under Le Mans.

Se også: Ubøjelig Perez: Crash var Massas egen skyld

Bagefter fik Force Indias Sergio Perez, Mexico, skylden for uheldet på sidste omgang, hvor mexicaneren kolliderede med Williams' brasilianske kører, Felipe Massa, så begge røg ud, og Kevin Magnussen eksempelvis avancerede to pladser og ind i VM-pointene med en 9. plads.

Sergio Perez blev straffet og starter fem pladser bagud på startgriden søndag i Østrig Grand Prix.

Se også: Formel 1-skænderi fortsætter på Instagram

Begge kørere kom efterfølgende på hospitalet til nærmere undersøgelse, og det betød, at FIA 'glemte' at afhøre Sergio Perez.

- Det er en grov fejl, siger Force India, der håber og tror, at FIA har den samme opfattelse.

Siden uheldet har Sergio Perez og Force India igen og igen fortalt, at man ikke kan forstå straffen.

- Efter gentagende gange at have set uheldet forstår jeg fortsat ikke min straf, skriver Sergio Perez således på Twitter.

Se også: Ferrari vil udfordre Tom K og Audi

0 kommentarer
Vis kommentarer