McLaren-chef er ekstremt skuffet

Kevin Magnussen var uden skyld i uheldet i sving et, mener McLaren-bossen Eric Boullier

Løbet i Tyskland udmøntede sig ikke, som Kevin Magnussen havde drømt om. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Løbet i Tyskland udmøntede sig ikke, som Kevin Magnussen havde drømt om. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Følg Formel 1

Opbakningen til Kevin Magnussen fra McLaren fejler ingenting - i hvert fald ikke udadtil.

Sammenstødet med Felipe Massa i første sving kostede et tidligt pitstop, hvor en del af næsen blev udskiftet, og i stedet for en fjerdeplads måtte McLaren-rookien tage hul på Tysklands Grand Prix som allersidst. Herefter kørte den 21-årige dansker en niendeplads hjem og to VM-point til kontoen.

Hos McLaren havde man sat næsen op efter mere oven på lørdagens fornemme præstation af Kevin Magnussen i kvalifikationen.

- Naturligvis er vi ekstremt skuffede over dette resultat. Det skulle have været en dag, hvor vi havde scoret en bunke VM-point; i stedet må vi tage hjem efter at have mistet terræn til vores nærmeste rivaler, hvilket er ekstremt frustrerende, siger den daglige leder Eric Boullier i McLarens løbsrapport.

Massa tuder: Kevins skyld!  

Uheldet kan ikke klandres Kevin Magnussen, mener franskmanden ganske naturligt.

- Kevins uheld i sving et var meget uheldigt. Han havde lavet en fremragende start og kæmpede for at holde sig tæt til Valtteri Bottas. Massa var på ydersiden og så formentlig ikke Kevin, som var på indersiden uden mulighed for at køre andre steder hen. Kevin var uden skyld i uheldet, hvilket gør det endnu mere irriterende, at det ødelagde hans chancer for en placering i top-fire.

Eric Boullier var godt tilfreds med danskerens præstation i resten af løbet.

- Dog fortjener Kevin ros for at holde hovedet koldt i løbet derefter. Med udsigten til et godt resultat forduftet, ville det være nemt at miste fokus, men Kevin kørte meget modent. To point er en ringe trøst, men han arbejdede hårdt for dem i dag, siger han.

Sådan reagerede Kevin på uheldet  

Jenson Button endte løbet som nummer otte efter en overgang at have indtaget sjettepladsen. Den erfarne brite fik lagt den forkerte strategi. Han forsøgte sig med et pitstop mindre end resten af kørerne, men dækkene kunne ikke holde hjem, så et sent pitstop kostede placeringer.

Tysklands Grand Prix

1. Nico Rosberg, Tyskland (Mercedes), 1.33.42,914 timer (gennemsnitsfart 196,205 km/t.)
2. Valtteri Bottas, Finland (Williams), 20,7891 sekunder efter
3. Lewis Hamilton, Storbritannien (Mercedes), 22,530
4. Sebastian Vettel, Tyskland (Red Bull), 44,014
5. Fernando Alonso, Spanien (Ferrari), 52,467
6. Daniel Ricciardo, Australien (Red Bull), 52,549
7. Nico Hülkenberg, Tyskland (Force India), 1.04,178 minutter efter
8. Jenson Button, Storbritannien (McLaren), 1.24,711
9. Kevin Magnussen, Danmark (McLaren), en omgang efter
10. Sergio Perez, Mexico (Force India), en omgang efter
11. Kimi Räikkönen, Finland (Ferrari), en omgang efter
12. Pastor Maldonado, Venezuela (Lotus), en omgang efter
13. Jean-Eric Vergne, Frankrig (Toro Rosso), en omgang efter
14. Esteban Gutierrez, Mexico (Sauber), en omgang efter
15. Jules Bianchi, Frankrig (Marussia), en omgang efter
16. Kamui Kobayashi, Japan (Caterham), to omgange efter
17. Max Chilton, Storbritannien (Marussia), to omgange efter
18. Marcus Ericsson, Sverige, to omgange efter

Udgået:
Felipe Massa, Brasilien (Williams), 1. omgang
Romain Grosjean, Frankrig (Lotus), 28. omgang
Daniil Kvyat, Rusland (Toro Rosso), 46. omgang
Adrian Sutil, Tyskland (Sauber), 50. omgang.

VM-stillingen for kørere efter 10 af 19 løb:
1. Nico Rosberg, 190 point
2. Lewis Hamilton, 176
3. Daniel Ricciardo, 106
4. Fernando Alonso, 97
5. valtteri Bottas, 91
6. Sebastian Vettel, 82
7. Nico Hülkenberg, 69
8. Jenson Button, 59
9. Kevin Magnussen, 37
10. Felipe Massa, 30
11. Sergio Perez, 29
12. Kimi Räikkönen, 19
13. Jean-Eric Vergne, 9
14. Romain Grosjean, 8
15. Daniil Kvyat, 6
16. Jules Bianchi, 2

Mere fra Ekstra Bladet+

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Lad os hermed rose de radikale