Button er knotten mens Kevin forsvarer sats på regn

- Det var chancen værd, siger Kevin Magnussen sin beslutning om at blive på intermediate-dæk, da alle andre skiftede

Kevin Magnussen og Lewis Hamilton havde begge den tvivlsomme fornøjelse af at starte fra pitten, da begge ødelagde deres biler under lørdagens kvalifikation. (Foto: Darko Vojinovic/AP)
Kevin Magnussen og Lewis Hamilton havde begge den tvivlsomme fornøjelse af at starte fra pitten, da begge ødelagde deres biler under lørdagens kvalifikation. (Foto: Darko Vojinovic/AP)

HUNGARORING (Ekstra Bladet): Attituden var noget forskellig efter grandprixet i Ungarn hos de to McLaren-kørere.

Med start fra pitten havde Kevin Magnussen på forhånd ingen forventninger om et stort resultat og sluttede første halvdel af sæsonen med et 'sindssygt kedeligt' løb, som han udtrykte det over for Viasat.

Jenson Button var alt andet en tilfreds, da han mødte tv-kameraerne. Briten begyndte som syver og avancerede til femtepladsen, inden McLarens tro på regn og beslutning om at blive på intermediate-dæk - tilmed gå i pit for og sætte et nyt sæt af dem på - kostede ham chancen for en topplacering.

- Vi bruger vist en anden radar end de andre, for teamet troede, det skulle regne. Jeg gjorde alt rigtigt i løbet, og derfor er det lidt hårdt. Du gør, hvad du kan under alle forhold. Jeg lå femmer efter starten og placerede bilen et godt sted. Og så smed vi det hele væk, lød det opgivende fra Jenson Button.

Se også: Button om McLaren-fremtid: Fantastiske rygter

Kevin Magnussen valgte også at tro på mere regn og blive på intermediatedæk, men havde en anden tilgang til situationen. Han understregede, at beslutningen var hans egen, og der ingen grund var til at bebrejde nogen for den manglende regn.

- Holdet har en radar, og de kan kun sige, hvad den viser. De er ikke guder og kan ikke kontrollere vejret, så jeg bebrejder ikke holdet. Det er, hvad der sker. Disse ting er svære at forudsige, du kan kun sige, hvilke informationer du har fra radaren, forklarede danskeren efter løbet til tv-kameraerne.

- Fra mit udgangspunkt med start i pitten var det vanskeligt at udrette meget her, fordi det er så svært at overhale på denne bane. Så det var chancen værd. Fantastisk, hvis det havde virket, men det gjorde det ikke, siger Kevin Magnussen.

Daniel Ricciardo vandt det dramatiske ræs på Hungaroring. (Foto: Darko Vojinovic/AP) Formel 1 - 27. jul. 2014 - kl. 16:17 Kevin pointløs i drømmeløb  

Om sine problemer med at rykke forbi Adrian Sutil i Sauber-raceren i sidste tredjedel af løbet, forklarede danskeren til Viasat:

- Jeg fik sindssygt meget slid på det venstre fordæk, men ikke noget på det højre. Så jeg overstyrede i alle venstresvingene og understyrede i alle højresvingene. Svært at køre med. Det var ikke noget at gøre i dag.

Kevin Magnussen og co. holder nu sommerferie. Næste grandprix er om fire uger på Spa-banen i Belgien.

0 kommentarer
Vis kommentarer