Ingen forklaring på Magnussens hedeslag

McLaren har ikke kunne finde årsagen til, at Kevin Magnussens sæde og drikkevand blev brændende varmt under Singapores Grand Prix

Udmattet og dehydreret - det var et hårdt tjent point, Kevin Magnussen søndag scorede. (Foto: Jan Sommer)
Udmattet og dehydreret - det var et hårdt tjent point, Kevin Magnussen søndag scorede. (Foto: Jan Sommer)

Behageligt har det ikke været for Kevin Magnussen mod slutningen af Singapores Grand Prix, hvor han kæmpede med både et overophedet cockpit og krampe, før han fik skrabet et point op.

Den danske Formel 1-pilot fortalte efter løbet, at sædet under ham var blevet meget varmt, ligesom hans drikkevand var så varmt, at det brændte hans læber. Magnussens fik på den baggrund ikke drukket nok og var dehydreret, da løbet blev flaget af.

Kevin Magnussen var godt medtaget, da han som den sidste kører gennemførte sine tv-interview. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 21. sep. 2014 - kl. 16:21 Forkrampet Kevin kogte over

- Ja, jeg har mistet meget væske og skal drikke en masse. Der var ekstremt varmt i bilen, og sædet meget varmt. Jeg ved ikke, om der var noget galt. Det skal vi have tjekket, sagde Magnussen lige efter løbet.

McLaren har dog endnu ikke kunnet finde en forklaring på problemet, som var isoleret til Magnussens racer - Jenson Button oplevede ikke problemet, men englænderen udgik omvendt også på 52. af de 60. omgange med motorproblemer.

Se også: Button irriteret over at få baghjul af Kevin

- Det var et stort problem, at vandet kogte. Det kogte i hans mund, hver gang han drak, forklarer teamchef Eric Boullier overfor autosport.com.

- Det var underligt, jeg ved ikke hvorfor. De undersøger, hvad der var galt, for alt i telemetrien, som batterierne, virkede normalt, sagde McLaren-bossen.

Det har flere steder været ude, at den 21-årige dansker havde mindre forbrændinger fra det varme sæde og måtte tilses af McLarens læge efter løbet, men det var overdrevet, forklarede Magnussens selv i et tweet efter løbet.

0 kommentarer
Vis kommentarer