Ingeniør besejrer Ferrari i retten

Steve Clark blev hentet til Ferrari i 2012 som chef for ingeniør-teamet, men han endte med at arbejde med designet af bobslæder

Fernando Alonso i sin Ferrari på vej ud til den sidste træning før grandprixet i Singapore. (Foto: Jan Sommer).
Fernando Alonso i sin Ferrari på vej ud til den sidste træning før grandprixet i Singapore. (Foto: Jan Sommer).

Da den britiske ingeniør Steve Clark i 2012 rykkede fra Mercedes-teamet til en position som chef for Ferraris ingeniør-team, var det et skridt opad i hans karriere. Men han endte dybt nede i hierarkiet og fik kun lov at arbejde med projekter, som intet havde med Formel 1 at gøre.

Se også: 'Dropper Formel 1, hvis jeg ikke kan blive verdensmester'

Denne degradering var uretsmæssig, har Clark nu fået rettens ord for. Det skriver inautonews.com.

Se også: Vilde rygter om Alonsos fremtid

Clark fandt sig ikke i at få sin Formel 1-karriere afbrudt, og han sagsøgte Ferrari med krav om at få tildelt det job, han blev headhuntet til. På Mercedes-teamet var han en højt respekteret teknisk rådgiver, men i Ferraris hovedkvarter i Maranello fandt han sig snart beskæftiget med alt andet end Formel 1 - herunder designet af bobslæder til det italienske vinter-olympiske hold.

Se også: Bogstaveligt talt: Brandvarme Ferrari brød i brand

Ifølge inautonews.com rapporterer italienske medier, at Clark sagsøgte Ferrari ved en lokal domstol med påstand om, at degraderingen forårsagede 'alvorlig skade på hans karriere'. Retten gav ham medhold og har beordret Ferrari til at genindsætte ham i det job, han har kontrakt på, eller noget tilsvarende.

Inautonews.com lader forstå, at dommen efter alt at dømme vil resultere i et forlig, der sikrer 48-årige Clark en sum penge mod, at han forlader firmaet.

Se også: Kevin klar til at give alt på 'legendarisk bane'

0 kommentarer
Vis kommentarer