SÃO PAULO (Ekstra Bladet): Frustrationerne står i kø for McLarens Jenson Button.
Optakten til Brasiliens Grand Prix blev brugt på at forholde sig til forlydender om, at Formel 1-karrieren er så godt som forbi.
McLarens tøven kan koste Button
Da det endelig blev tid til at sætte sig ind i bilen til fredagens første træning, gik briten i stå på første omgang.
- Alt slukkede bare. Alt kraft, alt er væk, meddelte Jenson Button over pitradioen.
Problemet viste sig at være med MP4-29-racerens ERS-system, som lader hybridracerens batteri. Og så kunne McLaren-mekanikerne ellers bruge resten af træningen på at splitte raceren ad. Arbejdet var først færdigt, ligesom der blev vinket med det med ternede flag.
For Kevin Magnussen forløb træningen tilsyneladende planmæssigt. Danskeren kørte først rundt med et gitter forrest på bilen, som giver målinger om bilens aerodynamik.
Gnister fløj senere fra danskerens McLaren, hvilket skyldes en ny titanium-plade under bilen, som formentlig bliver obligatorisk fra den kommende sæson.
Titanium-udgaven af de såkaldte skid blocks er lettere - de ser ikke kun godt ud.
Kevin Magnussens holdkammerat var ikke ene om at have kvaler til fredagens første træning.
Se spansk test-kører smække raceren i væggen:
Force Indias Sergio Perez så ikke videre tilfreds ud, da teamets testkører Daniel Juncadella smadrede fronten på hans racer.
Unge Max Verstappen, som fra næste år kører for Torro Rosso, fik sin tredje træning denne sæson og viste sig imponerende hurtig. Sjettebedste tid med 1.13,827 blev det til for hollænderen.
Kevin: Jeg har vist dem, jeg kan vinde
Hurtigst til den tidlige træning var vanen tro Mercedes. Nico Rosberg kørte 1.12,764, hvilket var 0,221 sekund hurtigere end holdkammeraten Lewis Hamilton.
Kevin Magnussen satte niendehurtigste tid 1,372 sekunder efter Rosberg, mens Jenson Button aldrig fik kørt en timet omgang.
Følg anden træning til Brasiliens Grand Prix på ekstrabladet.dk fra kl. 17.00