Trods dom i manager-strid: Skjult sejr til Kevin

Kevin Magnussen tabte sagen anlagt af sin tidligere manager, men slipper billigt. Nok nærmere en sejr end et nederlag, mener racerkørerens advokat

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert fortæller om dommen her.

I overskriftsform ligner det bitre retsopgør mellem Kevin Magnussen og racerkørerens tidligere manager Dorte Riis et sviende nederlag til Formel 1-køreren, men dykker man lidt dybere ned i den 90 sider lange afgørelse tegner der sig et helt andet billede.

Kevin Magnussen taber sagen inklusiv dens omkostninger, men der gemmer sig en skjult sejr, for Dorte Riis Madsen får slet ikke nærheden af, hvad hun krævede.

Hun havde sat snuden op efter en erstatning på den dyre side af 30 millioner kroner, men må formentlig nøjes med et par millioner.

Nøglesætningen i dommen er, at racerkøreren forpligtes til at afregne 20 procent af den bruttoindtægt, der udbetales til Kevin Magnussens frie rådighed fra 1. september 2015 til 30. juni 2021.

Og det er langt fra så godt, som det lyder.

Forklaringen findes i den komplicerede selskabsform, som banede vejen til Formel 1.

Dorte Riis fik rettens ord for, at hun har haft ret i striden med Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer / POLFOTO
Dorte Riis fik rettens ord for, at hun har haft ret i striden med Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer / POLFOTO
 

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har investeret i størrelsesordenen 130 millioner kroner i Kevin Magnussens karriere siden 2010.

Selv om den 25-årige racerkører nu tjener et tocifret millionbeløb om året hos Haas, løber de penge og andre sponsorindtægter ind i deres såkaldte Racingselskab.

Herfra får han udbetalt løn. Efter Ekstra Bladets oplysninger ‘kun’ godt et par millioner kroner om året, og det er af disse penge, Dorte Riis Madsen får 20 procent.

Først når den enorme gæld til Bestseller og Racingselskabet er tilbagebetalt, får Kevin Magnussen hovedparten af sine indtægter til sin frie rådighed.

Eks-manageren gik efter 20 procent af samtlige penge, som løber ind i selskabet og dermed også en kommission af Bestsellers investeringer, siden hun blev fyret i sommeren 2015. Alene sponsoratet hos Renault i 2016-sæsonen kostede i størrelsesordenen 50 millioner kroner.

Dommeren tildelte også, Dorte Riis Madsen 20 procent af aktierne i Racingselskabet med det borgerlige navn ‘Anpartsselskabet af 1. april 2010’.

Det er heller ikke så godt, som det lyder.

Seneste årsrapport byder på en negativ egenkapital på over 57 millioner kroner og kortfristede gældsforpligtelser på over 85 millioner.

Konflikten mellem Dorte Riis Madsen og Kevin Magnussen opstod, efter hun blev fyret og ikke længere modtog sin direktørgage på 800.000 kr.

Deres forgående aftale blev indgået, som racerkøreren lige var blevet myndig. Den var så dårligt skruet sammen, at der sideløbende kørte en sag anlagt af Kevin Magnussen mod den ansvarlige advokat Kristian Paaschburg med krav om erstatning, fordi den ikke varetog hans interesser.

Ifølge retten havde Paascburg ydet fejlagtig rådgivning, men han blev frifundet, fordi kravet var forældet.

Retfærdigheden er sket fyldest, lød Dorte Riis Madsens umiddelbare kommentar til TV2 Sport.  

Ekstra Bladet har været i kontakt med eksmanageren og dennes advokat Martin Dahl Pedersen, men de udbeder sig tid til at nærlæse og analysere den lange dom, før de udtaler sig yderligere om resultatet og en eventuel anke. 

Kevin Magnussen henviser til sin advokat Claus Barrett Christiansen, som efter første gennemgang af dommen siger til Ekstra Bladet:

- Vi havde forventet en frifindelse, og det mener vi stadig, at det burde have været. Når det er sagt, er resultatet nok nærmere en sejr end et nederlag. Dorte Riis kommer fra sagen med langt mindre, end hun forventede.

- Men det er ærgerligt og synd for Kevin, at hans tidligere advokat ikke skal betale erstatning for sin dårlige rådgivning, fordi sagen er forældet, siger Claus Barrett Christiansen.

Forholdet mellem Dorte Riis og Kevin Magnussen er ødelagt. Her ses de tilbage i 2013. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 23. aug. 2018 - kl. 13:24 Dommen er faldet: Kevin lider kæmpe tab i millionstrid med manager

Se også: Watt ikke i tvivl: Forgyld Kevin ellers smutter han

Se også: Rival ærgrer sig over Kevins tankegang: - Det skader sporten

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere