Legende færdig hos Ferrari - men ikke i Formel 1

Finske Kimi Räikkönen stopper hos Ferrari ved sæsonens udgang og skifter til Sauber på en toårig kontrakt

Den forhenværende verdensmester Kimi Räikkönen er færdig hos Ferrari, når 2018-sæsonen er overstået, meddeler det italienske traditionsteam tirsdag formiddag.

Men han er ikke færdig i Formel 1.

Samtidigt bekræftede Alfa Romeo Sauber, at de har skrevet en toårig kontrakt med den populære finne.

Kimi Räikkönen fylder 39 år 17. oktober og vil således være fyldt 41 år, før Formel 1-karrieren er ovre.

- Gæt hvem der er tilbage. De kommende to år venter med Sauber. Det føles ekstremt godt at være tilbage, hvor det hele startede, skriver Kimi Räikkönen på sin Instagram.

Karrieren begyndte hos det schweiziske team i 2001, inden han blev hentet til McLaren det efterfølgende år. Han var en del af Ferrari-teamet ad to omgange og har siden 2014 kørt for italienerne. Kimi Räikkönen vandt verdensmesterskabet i 2007 i sin første Ferrari-periode.

Umiddelbart efter annonceringen af Räikkönens afsked bekræfter Ferrari, at den 20-årige Sauber-kører Charles Leclerc som ventet overtager finnens sæde i den klassiske røde racer. Dermed bliver Leclerc holdkammerat med tyske Sebastian Vettel.

- Drømme går i opfyldelse. Jeg kører for Ferrari i 2019-sæsonen. Jeg er Ferrari evigt taknemmelig for den mulighed, skriver Leclerc på Twitter.

Det var den nu afdøde Fiat- og Ferrari-topboss Sergio Marchionnes ønske at give den talentfulde monegasker chancen efter sin imponerende debutsæson, hvilket er mod traditionen hos det italienske team, som normalt vælger erfaring frem for råt talent.

Kimi Räikkönen har kurs mod Sauber. Foto: Jan Sommer
Kimi Räikkönen har kurs mod Sauber. Foto: Jan Sommer
 

Selv om Ferrari-teamchef Maurizio Arrivabene er kendt som Kimi-tilhænger har den nye topchef og bestyrelsesformand for Ferrari valgt at følge Marchionnes plan.

Gennem Alfa Romeo er Ferrari storsponsor hos Sauber og råder over det ene sæde. Skulle Leclerc floppe ved siden af Vettel, har man den perfekte udskifter klar i kulissen ...

Sauber er et team i fremdrift og har det største budget blandt midterholdene. Det blev reddet af svenske penge med Rausing-familien (Tetra Pak) for et par sæsoner siden, hvilket formentlig betyder, at Marcus Ericsson fortsætter i teamet ved siden af Kimi Räikkönen.

Svenskeren er solid uden at være spektakulær, og der er mange potentielt dygtigere kørere på markedet. Teamchef Frederic Vasseur er en ambitiøs herre med gode forbindelser; kan han slippe af med svenskeren, gør han det.

Se også: Kevins chef raser: 'De protesterer, fordi de ikke kan slå os'

 

Se også: Årets Haas-lavpunkt spøger for Kevin og Grosjean

Se også: Renault i Haas-angreb: Teknisk krig i Formel 1-kulissen

Det andet Ferrari-talent Antonio Giovinazzis største F1-chance var hos Sauber. Vasseurs tidligere protegé hos ART Grand Prix Stoffel Vandoorne er fyret hos McLaren.

For slet ikke tale om Esteban Ocon, som står uden sæde i 2018. Så længe franskmanden er tilknyttet Mercedes, får han dog aldrig chancen hos et Ferrari-team.

Foreløbigt glæder Kevin Magnussens tidligere chef hos Renault sig over at have sikret sig en erfaren kører.

- Kontrakten med Kimi Räikkönen repræsenterer en vigtig søjle i vores projekt og bringer os nærmere målet om at gøre markante fremskridt i den nære fremtid. Kimis ubestridte talent og store erfaring i Formel 1 vil ikke kun hjælpe med udviklingen af vores bil, men også sætte fart under væksten og udviklingen af vores team, siger Vasseur.

Kevin Magnussen går til kørerparaden i selskab med Haas-pressechef Stuart Morrison og med sin tidligere presseofficer Silvia Frangipane Hoffer og Fernando Alonso gående bag sig. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Monza: Teori efter Alonsos Kevin-sabotage - var det med vilje?

Foto: Glenn Dunbar/LAT Images/REX/All Over Press Sport og Spil Haas-chef hæver stemmen: Folkens, vi er ikke inkompetente

Kevin Magnussen kalder Giuliano Salvi for den bedste løbs-ingeniør, han har arbejdet med. Og italieneren er positivt overrasket over samarbejdet. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Løbs-ingeniøren totalt overrasket: 'Troede Kevin var besværlig'

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

 

 

90 kommentarer
Vis kommentarer