Watt med speciel teori: Derfor gider legenden køre for bundhold

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, har en ide om, hvorfor Kimi Räikkönen gider at køre for Sauber

Se optakten til weekendens Grand Prix her.

Jeg var en af de - måske få personer i Danmark - som synes det var på tide, at Ferrari forfremmede deres unge juniorkører Charles Leclerc til at være partner med Sebastian Vettel fra 2019 og frem.

I min forrige klumme forud for Italiens Grand Prix og endda ved tidligere lejligheder skrev jeg, at Ferrari burde vågne op og signe Leclerc

Nu er det ikke sådan, at jeg tror Ferrari-ledelsen læser med i Ekstra Bladet, men jeg er glad for, at italienere nu har skiftet holdning til, hvordan et stærkt VM-hold skal sættes sammen.

Et mandskab som Ferrari med en bil, som er så god, som den har vist sig at være pt., bør ikke have en køresammensætning, som tæller en klar kaptajn og en ’hjælperytter’. Sidstnævnte må man erkende, at Kimi Räikkönen har været i den sidste lille håndfuld sæsoner.

'Iceman' baner sig vej gennem menneskemængden på Monza. Foto: Jan Sommer
'Iceman' baner sig vej gennem menneskemængden på Monza. Foto: Jan Sommer

Kimi Räikkönen var noget trodsig på pressemødet, da han blev spurgt til sit skifte til Sauber. Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 13. sep. 2018 - kl. 19:18 Trodsig Kimi til angreb på komisk pressemøde: - Hvorfor ikke?

Se også: Nu drømmer de om ny Schumacher i Formel 1

Se også: Vennen ville besøge Schumacher: Her er hans nedslående besked

Tag ikke fejl, jeg synes, Kimi Räikkönen er voldsom cool, og hans ’no bullshit’-facon har sikret ham virkelig mange fans verden over.

Jeg har også nydt at opleve hans ’James Hunt’-lignende måde at opføre sig på. Der er en herlig mystik omkring manden, som man bare ikke finder hos de andre mere eller mindre polerede kørere i feltet (Kevin Magnussen følger lige efter Kimi).

Men jeg er også nødt til at sige, at jeg ikke længere mener, at Kimi har verdensmesterpotentiale. Og det holder jeg fast i, selvom finnen på det seneste synes at have fundet et nyt ekstra gear, hvor han præsterer bedre, end han har gjort hidtil i år.

Det er jo set før, at en fyreseddel får folk til at køre bedre og mere frit end tidligere, men jeg holder stadig fast i, at Kimi ikke er helt så skarp som for år tilbage. Jeg synes, at der især tidligt i sæsonen var et mønster af, at der blev lavet kørefejl i Q3, som kostede chancen for pole position. Og i selve racet var det ikke med fortidens fandenivoldskhed, der blev gået til stålet.

Nu er det uanset hvad historie med Kimi Räikkönen i Ferrari-køredragt, men i stedet for at lægge hjelmen på hylden, så accepterer finnen en plads på andetholdet Sauber.

Leclerc og Kimi har byttet plads. Foto: Ritzau Scanpix
Leclerc og Kimi har byttet plads. Foto: Ritzau Scanpix
 

Jeg har min helt egen teori om, hvorfor Kimi ovenpå sin fyring overhovedet gider fortsætte i Formel 1 med et miniput-hold som Sauber. Jeg tror, at Kimi er blevet lovet sit Ferrari-sæde tilbage i det tilfælde, at Charles Leclerc slet ikke præsterer, og på den måde er der stadig håb i finnens sind.

Han er jo før kommet tilbage fra aske til ilden, da han i 2012 efter en tid som rallykører vendte tilbage til F1 med Lotus-teamet og imponerede i en sådan grad, at han landede Ferrari-sædet. Tilmed kan han smile lidt af, at Leclerc i fredagstræningerne både blev slået af teamkammeraten og kørte sin racer i hegnet. Så man kan jo ikke bebrejde ham, hvis han - som jeg gætter på - håber på at komme retur til Ferrari.

Man skal aldrig sige aldrig om Kimi Räikkönen.

Unge Charles Leclerc bliver den næst yngste Ferrari-kører i historien, og det må lægge et kæmpe pres på hans uerfarne skuldre at tage over efter karismatiske Räikkönen. Et spørgsmål, som presser sig på, er hvorvidt Charles Leclerc bliver anset som lærling under Sebastian Vettel, eller om han fra dag et får lov at lægge pres på tyskeren. Det sidste burde jo være tilfældet, og så det er det op til det monegaskeren selv at køre sig i rollen som ligeværdig chauffør.

Jeg tror på, at Leclerc har talentet, og at han sammen med Ferrari kan drive det til noget stort. jeg vil ikke blive overrasket, hvis Vettel får lidt at se til allerede fra begyndelsen af sæsonen. Det kræver dog, at Leclerc kan modstå det pres, der automatisk følger med at køre hos Ferrari, som har den mest følelsesladede fanskare af alle teams i hele feltet. Det kræver ikke meget ’træden ved siden af’, før man vil blive slagtet af tifosis og italienske medier, som vil kræve Kimi tilbage, og kan en ung knægts nerver mon holde til det?

Resultatlisten med titler i sine rookie-sæsoner i både GP3 og Formel 2 taler sit tydelige sprog, og måden Sauber-raceren i år er blevet kørt til Q3 og pointplaceringer er intet mindre end imponerende. Og igen skal det nævnes, at Ferrari har et indgående kendskab til, hvad knægten kan i deres simulator hjemme i Maranello. Det er helt sikkert også en af de helt tungtvejende grunde til, at en blot 21-årig gut er blevet udvalgt til at løfte den tunge Ferrari-arv.

Kør for satan, knægt…

Formel 1 - 15. sep. 2018 - kl. 07:11 Schumi junior skaber hype: Døren altid åben hos Ferrari

Efter en sæson hos Sauber får Charles Leclerc fra 2019 chancen hos Ferrari. Beskeden fik han på Monza af Ferrari-teamchef Maurizio Arrivabene. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ferraris nye stjerne: Vettels værste mareridt

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Jan Magnussen fik en såkaldt fireårig kontrakt med Stewart Racing, men fik sparket efter halvanden sæson. Her ses han sammen med Jackie Stewart, teamejerens søn Paul samt Rubens Barrichello før 1998-sæsonen. Foto: AP Sport og Spil Da F1-teams kæmpede om Magnussen

Sven Hannawald svæver gennem luften under et træningspas som forberedelse til Hoppuka. Foto: /Jan Pitman/AP Sport og Spil Skrev utrolig historie: Nedturen var brutal

27 kommentarer
Vis kommentarer