Flop i Singapore: Sæsonens lavpunkt for Kevin

For anden gang i denne sæson blev Kevin Magnussen knockoutet allerede i Q1. Danskeren starter Singapores Grand Prix som 16’er, mens Romain Grosjean har kurs mod point fra ottendepladsen

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Aftenløbet på Ækvator bliver en lang arbejdsdag for Kevin Magnussen efter årets mest skuffende kvalifikation.

For anden gang i denne sæson blev den 25-årige dansker allerede slået ud i Q1. Første gang var i Monaco, hvor Haas-raceren var helt forfærdelig for begge kørere, men sådan var det ikke i Singapore.

Romain Grosjean har ingen problemer haft denne weekend, nåede Q3 og kvalificerede sig som nummer otte.

Under træning har Kevin Magnussen haltet efter sin teamkammerat og har kæmpet med at sætte en omgang sammen. Umiddelbart så problemerne ud til at være løst, da tidtagningen gik i gang.

Haas-duoen var ude som de første, og her var danskeren rent faktisk hurtigst.

Men Marina Bay Circuit bliver markant hurtigere, som tidtagningen skrider frem, så der skulle endnu en god omgang til.

Trods en forfærdelig og langsom første sektor forbedrede Kevin Magnussen sig rent faktisk, men kun to tiendedele af et sekund. Grosjean derimod var hele 1,2 sekunder hurtigere på sit sidste forsøg og stensikkert videre.

Danskerens tid var imidlertid 0,030 sekunder langsommere end Pierre Gasly fra Toro Rosso, og så var det farvel. 

Umiddelbart efter var han fattet, men skuffet, og der lød ingen undskyldninger om trafik eller kørefejl. Balancen i bilen var okay; han manglede bare generelt ydelse i forhold til sin teamkammerat. 

- Et sekund er et lysår, siger han om forskellen til Grosjean.

- Det er mærkeligt, og jeg har ikke rigtig nogen svar på, hvorfor jeg er så langt efter. Det skal vi have kigget på. 

Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix
 

Kimi Räikkönen var noget trodsig på pressemødet, da han blev spurgt til sit skifte til Sauber. Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 13. sep. 2018 - kl. 19:18 Trodsig Kimi til angreb på komisk pressemøde: - Hvorfor ikke?

Formel 1 - 14. sep. 2018 - kl. 11:57 Formel 1-transfer vækker opsigt: Stjerne tog fusen på rivaler

Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 15. sep. 2018 - kl. 11:26 Watt med speciel teori: Derfor gider legenden køre for bundhold

Løbet bliver en barsk

omgang for ham, for det er meget svært at overhale i Singapores gader. Selv med en alternativ strategi skal der crash og heldige safetycars til for at komme fremad.

Lewis Hamilton scorede pole-position med en blændende omgang med Max Verstappen lige efter sig. Ferraris Sebastian Vettel må nøjes med en tredjeplads, og sidste løbs pole-vinder Kimi Räikkönen er nede som femmer.

Efter en sæson hos Sauber får Charles Leclerc fra 2019 chancen hos Ferrari. Beskeden fik han på Monza af Ferrari-teamchef Maurizio Arrivabene. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ferraris nye stjerne: Vettels værste mareridt

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

139 kommentarer
Vis kommentarer