Kevin slået med et mærkeligt sekund: Det gav INGEN mening

Kevin Magnussen havde svært ved at sluge årets mest skuffende kvalifikation fra hans side: - Hele vejen fra fredag op til det punkt har jeg været lort, den ene omgang var så god, men efterfølgende lort igen

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Sæsonens mest skuffende tidtagning for Kevin Magnussen; potentielt i hele tiden som Haas-kører.

Søndag starter den 25-årige dansker Singapores Grand Prix som 16’er. Han bryder sig ikke om nederlag til sin teamkammerat, men accepterer dem som en del af gamet. Det ville heller ikke være et kæmpe problem, hvis han eller teamet havde begået en brøler, eller hvis der var noget teknisk galt.

Hvad der gjorde ham mere frustreret end skuffet, var måden, weekenden er forløbet på. Og at der ikke er nogen oplagt forklaring på, hvorfor han fra den ene omgang til den anden var et sekund efter sin teamkammerat. I moderne Formel 1 gøres forskelle normalt op i få tiendedele.

Træning var noget lort - for at bruge Kevin Magnussens eget udtryk.   

Da det blev alvor til kvalifikationen, føltes bilen stadig som under træning, men alligevel var danskerens første sammenlignelige tid hurtigere end Grosjean - for første og eneste gang.

- Det så ud til, at på den ene omgang i Q1 havde jeg farten. Hele vejen fra fredag op til det punkt har jeg været lort, den ene omgang var så god, men efterfølgende lort igen. Vi taler ikke om et par tiendedele. Vi taler ET sekund. Det giver ingen mening, lød det bramfrit fra Kevin Magnussen, da Ekstra Bladet talte med ham lørdag aften.

Foto: AP
Foto: AP
 

- Til det andet forsøg forventer du en masse forbedring fra banen. Det skete bare ikke for mig.

- I praksis overkørte jeg den, fordi du ændrer dit bremsepunkt, går på gassen lidt tidligere i forventning om mere greb. Midt i svinget tænker man bare ‘shit’, jeg har ikke noget greb, og derfra accepterer man bare det. Jeg vandt lidt tid, men jeg burde have fundet 1,2 sekunder, for banen forbedrede sig så meget

- Når du går fra at være et sekund bagefter under træning til, at alt er fint til, at du igen er sekund efter …

- Jeg kunne acceptere, hvis jeg bare var et sekund fra, fordi jeg kørte som en pose lort. Altså jeg har aldrig været et sekund langsommere end en teamkammerat på noget tidspunkt i min karriere. 

- Der var FOR stor forskel på det ene sæt dæk til det andet. Hvordan kan det være? Jeg ved det ikke, men det får en til at stille spørgsmålstegn ved, om de dæk var præcis ens. Altså jeg har ingen basis for at give dem skylden, men hvordan kan jeg ellers svinge et sekund?  

- Romain viste, at bilen var, hvis ikke perfekt, for så havde han været syver, men god for han er otter. Bilen er der, siger danskeren.

Foto: AP
Foto: AP
 

I den anden side af garagen var Romain Grosjean et sving fra den perfekte omgang. En fejl til sidst kostede lidt tid, så Sergio Perez’ Force India holder foran ham.

Franskmanden havde også svært ved at give en forklaring på, hvorfor teamkammeraten svingede så meget.

- Det er meget svært at finde grebet, når bilen er på grænsen. På mit første forsøg i Q1 havde jeg lidt trafik og var et par tiendedele bag ham. Til det andet forsøg finder jeg halvandet sekund, og jeg kan ikke forklare hvorfor, siger Grosjean til Ekstra Bladet.

- Uheldigvis nåede han ikke Q2. Jeg er sikker på, at hvis han var gået videre, var det gået anderledes.

Se også: Flop i Singapore: Sæsonens lavpunkt for Kevin

Kimi Räikkönen var noget trodsig på pressemødet, da han blev spurgt til sit skifte til Sauber. Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 13. sep. 2018 - kl. 19:18 Trodsig Kimi til angreb på komisk pressemøde: - Hvorfor ikke?

Formel 1 - 15. sep. 2018 - kl. 07:11 Schumi junior skaber hype: Døren altid åben hos Ferrari

På 15. pladsen var Pierre Gasly blot 0,030 sekunder hurtigere.

På denne bane er det stort umuligt at overhale. Til gengæld har samtlige udgaver af dette race budt på mindst en safetycar, så løbet bliver med garanti uforudsigeligt. 

- Du kan planlægge alt det du vil, men det er Singapore. Det gælder om at reagere, når der sker noget, siger Grosjean.

Efter en sæson hos Sauber får Charles Leclerc fra 2019 chancen hos Ferrari. Beskeden fik han på Monza af Ferrari-teamchef Maurizio Arrivabene. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ferraris nye stjerne: Vettels værste mareridt

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Karsten Ree var den første dansker, som investerede et stort millionbeløb i motorsport. Foto: Henrik Bjerregrav Sport og Spil Jason Watt blev reddet af hash-gangster og færgebilletter

60 kommentarer
Vis kommentarer