Haas søger forklaring efter mystisk kval

Kevin Magnussens skuffende kvalifikation skyldtes formentlig problemer med dæktemperaturer - men Haas-bossen vil være helt sikker

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Omgangstiderne hos Kevin Magnussen svingede så meget under den for danskeren skuffende kvalifikation til Singapores Grand Prix, at alle detaljer bliver nøje undersøgt efterfølgende.

Bilens mange sensorer afslørede ingen tekniske problemer. Formentlig fik danskeren bare ikke tændt dækkene lige så perfekt som teamkammeraten til det afgørende forsøg.

Teamchef Günther Steiner pegede også på de sarte Pirelli-dæk som grund til den store forskel mellem hans kørere lørdag aften i Singapore.

- Vi skal se lidt nærmere på det. Hvad trykket var, da han kørte ud? Måske fik han dem ikke helt ind i det rigtige temperaturområde. Det er det første man gør. Var det præcist som på den anden bil? Og hvis det ikke er tilfældet, så hvorfor, siger Steiner.

Foto: Kim Hong-ji/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Hong-ji/Ritzau Scanpix
 

- De her dæk er meget følsomme, og jeg mener nu ikke, at han var den eneste derude, som havde problemer derude. Som heller ikke kunne få det andet sæt til at fungere.

- Vi taler to-tre grader her. Det er ikke et spørgsmål om 10,15 eller 20. Meget lidt gør en stor forskel på de her dæk.

- Det kan have været noget med udomgangen, og hvordan han kom frem til start-mål-langsiden, siger Haas-teamchefen.

Monaco fratrukket, hvor Haas var helt til hest, var Kevin Magnussen i uhørt store problemer sammenlignet med resten af sæsonen. Hvilket nu ikke ryster Steiner.

Günther Steiner er ikke tilhænger af Renaults måde at agere på. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 14. sep. 2018 - kl. 07:34 Haas-boss er fortørnet: Rival bryder gentlemanaftale

Kimi Räikkönen var noget trodsig på pressemødet, da han blev spurgt til sit skifte til Sauber. Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 13. sep. 2018 - kl. 19:18 Trodsig Kimi til angreb på komisk pressemøde: - Hvorfor ikke?

Formel 1 - 15. sep. 2018 - kl. 07:11 Schumi junior skaber hype: Døren altid åben hos Ferrari

- Det er uheldigt, at Kevin starter 16’er og ikke i top ti. Men den slags sker. Vi har haft en god stime under kvalifikation i de seneste løb. Det kan ikke blive ved med at fortsætte. Nogle gange bliver du ramt af noget og falder lidt tilbage. Og så rejser man sig igen.

Otte gange i denne sæson har begge Haas-racere været i Q3. Seks af gangene i løbet af sommeren.

Efter en sæson hos Sauber får Charles Leclerc fra 2019 chancen hos Ferrari. Beskeden fik han på Monza af Ferrari-teamchef Maurizio Arrivabene. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ferraris nye stjerne: Vettels værste mareridt

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Karsten Ree var den første dansker, som investerede et stort millionbeløb i motorsport. Foto: Henrik Bjerregrav Sport og Spil Jason Watt blev reddet af hash-gangster og færgebilletter

51 kommentarer
Vis kommentarer