Formel 1-boss raser og straffer kørere efter 'katastrofalt race'

Det skal være slut med at køre ind i hinanden hos Force India efter et nyt sammenstød mellem Esteban Ocon og Sergio Pérez

De to Force India-kørere Sergio Pérez og Esteban Ocon fortsætter med at have mere end almindeligt svært ved at holde sig fra hinanden.

I sidste sæson fik de forbud mod at race hinanden efter sammenstød i Belgien og Aserbajdsjan, og søndag var den så gal igen i Singapore, hvor Esteban Ocon måtte udgå efter et sammenstød med teamkammeraten.

Det får nu konsekvenser.

I en pressemeddelelse slår teamchef, Otmar Szafnauer, fast, at de to kørere straffes med et påbud om, at de ikke må race hinanden fremover.

'Det er uacceptabelt for holdkammerater at ramme hinanden, og det har kostet os dyrt. De gav ikke hinanden nok plads, og kontakten skubbede Esteban ind i barrieren'.

'Derfor genindfører vi reglerne om sammenstød, som vi arbejdede med sidste år efter lignende hændelser. Det betyder, at de ikke kan race hinanden', lyder det i pressemeddelsen, hvor Otmar Szafnauer også kalder løbet i Singapore for 'katastrofalt'.

Det fremgår desuden, at Force India vil diskutere sagen yderligere bag lukkede døre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ocons bil måtte fragtes væk af en kran efter sammenstødet. Foto: Ritzau Scanpix
Ocons bil måtte fragtes væk af en kran efter sammenstødet. Foto: Ritzau Scanpix

Teamchefen tager ikke stilling til, hvem der bærer skylden for sammenstøddet. Et stridspunkt, som kørerne også havde temmelig svært ved at blive enige om i sidste sæson.

Uenigheden mellem de to forårsagede blandt andet dødstrusler fra Sergio Pérez' mexicanske fans mod franske Ocon - og måske derfor fremstår begge kørere relativt diplomatiske efter sammenstødet i Singapore.

Se også: F1-profil kørte ind i kollega - nu får han dødstrusler

'Det er en stor skuffelse at udgå, når vi havde så god fart. Bilen føltes fantastisk i denne weekend, og vi vidste, at der var mulighed for et stærkt resultat, men i stedet forlader vi Singapore med nul point. Jeg vil ikke analysere, hvad der skete i forbindelse med starten. Alt, jeg vil sige, er, at jeg kom godt af sted, og jeg så en mulighed for at gå forbi Sergio. Jeg havde et godt greb på ydersiden, men så mærkede jeg et stød og var inde i barrieren', forklarer Ocon.

Sergio Pérez mener dog også, at han var den, der blev ramt, og han anede angiveligt ikke, at det var holdkammeratens bil, han kunne mærke.

'Det er meget trist med den tabte mulighed i dag (søndag, red.). På første omgang kom jeg ud af tredje sving, fik fart på og pludselig mærkede jeg et stød. Jeg vidste ikke, hvem der var, og så fortalte holdet mig, at det var Esteban', lyder forklaringen fra mexicaneren.

De to kørere får mulighed for at efterleve de nye regler, når Formel 1-feltet runder Sochi i Rusland om små to uger.

Pérez og Ocon er henholdsvis nummer 10 og 11 i den samlede stilling - tre og fire point efter Kevin Magnussen på niendepladsen. Force India er nummer syv i kampen om konstruktørmesterskabet.

Esteban Ocon måtte forlade løbet i Singapore alt for tidligt. Foto: AP
Esteban Ocon måtte forlade løbet i Singapore alt for tidligt. Foto: AP

Se også: Hårde ord til ung kollega: Lær hvad racerløb er!

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Singapore: Magtbalance tipper for Magnussen

Lewis Hamilton fejrer sin sejr ved grand prixet i Singapore med stort smil og champagne. Foto: AP Sport og Spil Kevins flop-weekend: Tre scorer topkarakter

Sebastian Vettel og Lewis Hamilton Sport og Spil Watt efter Ferrari-rokade: Sådan står Haas og Kevin

9 kommentarer
Vis kommentarer