Baby-problemer hos Haas: - Intet sprænger i luften

Haas har testet mindre, end de drømmer om, men der er ingen grund til panik, siger Kevin Magnussen

Se seneste rapport fra Ekstra Bladets udsendte. Fotograf/redigering: Jan Sommer/Martin Ekelund

MONTMELO (Ekstra Bladet): Vintertestens to første dage har budt på færre omgange, end Haas drømte om. Teknikken har drillet, det samme gjorde Kevin Magnussens sæde, hvilket afkortede hans dag, men den danske racerkører maner til ro:

- Der er ingen panik.

Teamet har også da også nået flere omgange end på samme tidspunkt i fjor, og de bøvler kun med standardting. Ikke problemer, som Williams’ manglende racer. Eller som McLaren i årene med Honda-motor.

- Det er baby-problemer, der skal rettes ud. Ingen ting sprænger i luften. Det er bare temperaturer, der bliver for varme, fordi der ikke er nok køling lige til den ting. Det er fordelingen, man skal have styr på, forklarer Kevin Magnussen til Ekstra Bladet. 

Haas nåede 72 omgange på anden testdag. Foto: Jan Sommer
Haas nåede 72 omgange på anden testdag. Foto: Jan Sommer
 

Starten af testen handler om at få raceren til at blive driftsikker.

- Det er ikke den meste ophidsende del af vintertesten; det bliver mere spændende i næste uge, og selv der er det uklart, hvor vi ligger i forhold til de andre hold. Men der er ikke nogen grund til at være bekymret, siger han.

Af samme årsag skeler den danske racerkører heller ikke mod tiderne endnu, hvor Haas for anden dag i træk var tredjehurtigst - med en rød Ferrari øverst efterfulgt af en McLaren.

- Det er ret let IKKE at blive for begejstret, for vi ved, at alle kører med forskellige mængder af brændstof, så dagens resultater er ikke virkeligheden. Jeg tror ikke, at vi er dårlige, det er bare svært vurdere.

Ferrari imponerer med sin driftsikkerhed fra start. Foto: Jan Sommer
Ferrari imponerer med sin driftsikkerhed fra start. Foto: Jan Sommer
 

Hvor Romain Grosjean tog sig af fredagens tv-optagelser og første dag ved testen, var det Kevin Magnussens første møde med VF19’eren i virkeligheden uden for simulatoren.

Han gengælder kollegaens glæde for, hvordan den opførte sig.

- Der var en god følelse i bilen, og den var let at håndtere. Den var stabil, og der er meget at lære og mange ting at se på. Der begynder at vise sig et billede af, hvilken vej vi skal gå, og hvad vi skal fokusere på. Indtil nu er jeg godt tilfreds.

Williams-raceren skulle blive klar til test onsdag. Det er ikke 2019-modellen, som har stået i garagen de første dage. Foto: Jan Sommer
Williams-raceren skulle blive klar til test onsdag. Det er ikke 2019-modellen, som har stået i garagen de første dage. Foto: Jan Sommer

Formel 1 - 18. feb. 2019 - kl. 07:43 Sådan ser du F1-test live - og de andre klassiske spørgsmål

Formel 1 - 18. feb. 2019 - kl. 22:11 Lumsk Haas-følelse: Bedre end sidste år

Udover Williams er ingen hold i rigtige problemer.

Charles Leclerc nåede imponerende 157 omgange i sin Ferrari. Mercedes, McLaren, Alfa Romeo og Renault nåede også rundt på Circuit de Barcelona-Catalunya et trecifret antal gange.

Teamchef Günther Steiner håber, at der snart venter nogle helt problemfri dage.

- Vi har ikke nået det hele, men over otte dage er der indlagt en buffer i testprogrammet, så vi kan forhåbentlig nå det hele inden næste uge er ovre, siger han.

Hellere have småproblemer til start end til slut, konstaterer Haas-teamchefen. Foto: Jan Sommer
Hellere have småproblemer til start end til slut, konstaterer Haas-teamchefen. Foto: Jan Sommer

F1 vintertest - dag to

Charles Leclerc (Ferrari) 1.18,247 minutter - 157 omgange

Lando Norris (McLaren) 1.18,553 minutter - 104 omgange

Kevin Magnussen (Haas) 1.19,206 minutter - 59 omgange

Alexander Albon (Toro Rosso) 1.19,301 minutter - 132 omgange

Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo) 1.19,312 minutter - 101 omgange

Valtteri Bottas (Mercedes) 1.19,535 minutter - 89 omgange

Pierre Gasly (Red Bull) 1.19,814 minutter - 92 omgange

Nico Hülkenberg (Renault) 1.19,837 - 95 omgange

Daniel Ricciardo (Renault) 1.19,886 minutter - 28 omgange

Lewis Hamilton (Mercedes) 1.19.928 minutter - 74 omgange

Lance Stroll (Racing Point) 1.20,433 minutter - 79 omgange

Pietro Fittipaldi (Haas) 1.21,849 minutter - 13 omgange

Sport og Spil Sidste chance: Kevin har kniven for struben

Hjulene var ved at ryge af Haas-racerne i fjor i Australien. Samme udfordring har selve sporten. Foto: Rick Rycroft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Alarmklokkerne ringer: Formel 1 i fare

Alle biler skal være med, når lamperne slukkes, fordi folkene bag Formel 1 gerne vil have så mange biler med på billedet (Foto: jan Sommer) Sport og Spil Ny sæson står for døren: F1-reglerne du måske har misset

Rich Energys direktør William Storey er nem at få øje på med sit store skæg. Haas var repræsenteret af sine teamchef og kørere, mens ejeren Gene Haas var blevet i USA. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Sport og Spil Haas' excentriske storsponsor: Omgivet af tvivl og pornopenge

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere