Badebillet: Sidste F1-kører på plads

Nicolas Latifi får det sidste ledige sæde til 2020-sæsonen

Canadieren har fået nogle fredagstræninger i 2019-sæsonen. Foto: Ricardo Moraes/Ritzau Scanpix
Canadieren har fået nogle fredagstræninger i 2019-sæsonen. Foto: Ricardo Moraes/Ritzau Scanpix

Williams har bekræftet deres anden kører, og dermed er F1-feltet komplet til 2020-sæsonen.

Canadiske Nicholas Latifi skal køre side om side med George Russell og erstatter altså polske Robert Kubica, der kun fik et kort comeback i motorsportens kongeklasse.

Nok formåede polakken at score et enkelt point, men alt i alt har 34-årige Kubica tabt den interne team-duel med 17-3, så der var ikke meget tvivl om, hvem der skulle satses på.

Med Russell og Latifi har Williams to unge kørere på henholdsvis 21 og 24 år. Det skal dog ikke blive et problem for pænt-agtede Russell at vinde team-tvekampen igen.

Nicolas Latifi forud for løbet i Abu Dhabi tidligere på året. Foto: Jan Sommer
Nicolas Latifi forud for løbet i Abu Dhabi tidligere på året. Foto: Jan Sommer
 

Latifi har været udviklingskører for Renault, Racing Point og senest Wiliams, hvor han nu er blevet opgraderet. Ellers har han faktisk ikke så meget at vise frem fra sine tidligere sæsoner som racerkører...

Dårlig hemmelighed
Annonceringen af Latifi er en af de dårligst bevarede hemmeligheder i Formel 1-paddocken.

Første gang, Ekstra Bladet hørte om en forhåndsaftale mellem parterne, var under Canadas Grand Prix i juni. Den var forudsat, at fransk-canadieren sikrede sig nok point til sin superlicens i F2, hvor han før weekendens sæsonfinale indtager andenpladsen uden chance for at vinde.

Latifi kørte sit første løb i den næststørste klasse i 2014, og siden 2016 har han kørte alle sæsoner i GP2/F2, så ingen falder på halen over, at det endelig lykkes at slutte i toppen.Williams har dog brug for pengene, som han medbringer, efter de seneste års sportslige nedtur.

Canadierens far er stenrig og har opbygget sin milliardformue på fødevarevirksomheden Sofina Foods. Han har skudt omkring 270 millioner dollars ind i McLaren Group, så der har tidligere været tale om, at han forsøgte at snige sin søn ind ad den vej.

Læs mere om Latifis ikke-imponerende cv og andre sønner af rigmænd, der er med i eller ligger i periferien af F1, lige her.

F1-feltet til 2020

 

Kimi Räikkönen, Alfa Romeo Racing

 

 

Antonio Giovinazzi, Alfa Romeo Racing

 

 

Sebastian Vettel, Ferrari

 

 

Charles Leclerc, Ferrari

 

 

Romain Grosjean, Haas

 

 

Kevin Magnussen, Haas

 

 

Lando Norris, McLaren-Renault

 

 

Carlos Sainz Jr., McLaren-Renault

 

 

Lewis Hamilton, Mercedes

 

 

Valtteri Bottas, Mercedes

 

 

Sergio Pérez, Racing Point

 

 

Lance Stroll, Racing Point

 

 

Alexander Albon, Red Bull

 

 

Max Verstappen, Red Bull

 

 

Daniel Ricciardo, Renault

 

 

Esteban Ocon, Renault

 

 

Pierre Gasly, Scuderia Toro Rosso

 

 

Danil Kvyat, Scuderia Toro Rosso

 

 

George Russel, Williams

 

 

Nicholas Latifi, Williams

 

 

 

Haas-teamet har forlænget sin aftale med Richard Mille, men urfirmaet er en mindre partner. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Brasilien: Haas har lommesmerter

Formel 1 - 17. nov. 2019 - kl. 23:45 Drama efter ternet flag: Flået af podiet

Se også: Watt langer ud: Han har ikke fortjent bedre

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere