Ballade i Haas-land: - Prøver han at slå os ihjel?

Teamchef Günther Steiner måtte rense luften efter en kontroversiel situation mellem Nikita Mazepin og Mick Schumacher på sidste omgang i Baku

Nikita Mazepin var egentlig sat efter en afkørsel, men kom på omgangshøjde med resten af feltet igen ved løbets sidste safetycar. Foto: Mark Sutton/Haas F1 Team
Nikita Mazepin var egentlig sat efter en afkørsel, men kom på omgangshøjde med resten af feltet igen ved løbets sidste safetycar. Foto: Mark Sutton/Haas F1 Team

Formel 1-sæsonen har ikke kunnet afvikle en afdeling uden hårde anklager fra rivaler mod Nikita Mazepins og russerens opførsel på banen.

Søndag kom de første gang fra teamkammeraten Mick Schumacher.

Mens alle øjne var på den hæsblæsende afslutning, hvor Max Verstappen udgik i front, og Lewis Hamilton kørte sig af podiet ved genstarten, var det lige ved at gå helt galt nede bagved.

Nikita Mazepin overhalede sin teamkammerat efter den stående genstart, men Mick Schumacher slog kontra på allersidste omgang.

Under et dragrace med over 300 km/t. mod det ternede flag om 13. pladsen slog russeren pludselig ud til højre i et forsvar, som var ved at sende tyskeren i muren. 

- What the fuck. Helt ærligt. Prøver han at slå os ihjel, lød det over radioen fra den rystede Schumacher, efter han havde krydset målstregen som bedste Haas-kører.

- Forstået, svarede løbsingeniør Gary Gannon.

Mick Schumacher har overtaget Kevin Magnussens tidligere løbsingeniør Gary Gannon. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Mick Schumacher har overtaget Kevin Magnussens tidligere løbsingeniør Gary Gannon. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

- Wauv, wauv, fortsatte Mick Schumacher ... og tog en pause, før han gik på radioen igen:

- Wauv.

- Yeah, forstået Mick. Det er blevet observeret. Alle er klar over det. Godt arbejde, sagde Gary Gannon.

- Jeg mener ... okay. Alt godt, siger tyskeren, som han besinder sig og bliver klar over, at den åbne radio næppe er forummet til debat af denne situation.

Nikita Mazepin gik mere op i, at han har var blevet overhalet til allersidst.

13. pladsen i Baku betyder, at Mick Schumacher rykker op på 17. pladsen i kørernes VM-stilling, fordi det er den bedste placering blandt de fire kørere, som har deres første point til gode, og som næppe scorer nogen i år.

- Det væsentlige er, at jeg er lidt oprevet over, at jeg tabte min position til min teamkammerat på langsiden. Det er, hvad det er, men jeg synes, at vores slutposition er et godt tal for holdet, selv om naturligvis nogle uventede situationer med andre kørere gjorde det muligt for os at få den placering, siger Nikita Mazepin.

Günther Steiner måtte rense luften mellem sine kørere. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Günther Steiner måtte rense luften mellem sine kørere. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Teamchef Günther Steiner er fra sine år med Romain Grosjean og Kevin Magnussen og deres indbyrdes eskapader både i 2018 og især i 2019-sæsonen vant til at håndtere konflikter mellem sine kørere på banen.

Denne gang blev de også kaldt ind på kontoret, hvor man ikke må smække med døren

- Naturligvis var der en situation på langsiden, men den er løst, og vi har renset luftet. Der var en misforståelse, men alt er afklaret, og vi rykker videre, siger Steiner. 

Formel 1's silly season er skudt i gang. Store dele af 2022-gridden kommer til at se ud som i 2021. Men der er et par væsentlige og interessante ændringer undervejs. LÆS MERE HER