Barsk afslutning for Button

Sæsonen står for døren, og McLaren-Honda løber fortsat konstant ind i tekniske problemer - endnu en testdag ødelagt

Det var meget lidt sol og lys, der skinnede på Jenson Button og McLaren-Honda ved testen i Barcelona. (Foto: Jan Sommer)
Det var meget lidt sol og lys, der skinnede på Jenson Button og McLaren-Honda ved testen i Barcelona. (Foto: Jan Sommer)

BARCELONA (Ekstra Bladet): McLaren-Honda må gribe dybt i posen med klicheer, når de skal vende deres sidste testdag inden sæsonstarten til noget positivt.

Før den afsluttende dag i Barcelona fortalte McLarens løbschef Eric Boullier og Hondas sportschef Yasuhisa Arai på en fælles briefing, at den vigtigste opgave søndag var at arbejde med racerens pålidelighed. Og hvis der blev tid, ville teamet forsøge at gennemføre den første løbssimulation i MP4-30-raceren.

Det lykkedes … ikke!

Kevin Magnussens team fortsatte den uheldige trend med at få sine dage spoleret af tekniske problemer og ankommer til løb i Melbourne om to uger med kun en fuld testdag i baggagen.

McLaren har stadig ikke klarhed over, hvilke kørere de stiller med i Melbourne. Formentlig bliver Fernando Alonso klar, men lægerne har sidste ord. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 1. mar. 2015 - kl. 15:22 Kevin eller Alonso: Afklaring er tæt på

Torsdag nåede Jenson Button kun syv omgange, før han fik sin dag ødelagt. Det samme skete henover weekenden. Fra lørdagens frokost til søndagens ditto kørte McLaren-Honda ingen brugbare testomgange.

Første del af søndagen tilbragte McLarens mekanikere med at fikse, hvad der tilsyneladende var et problem med nogle sensorer. Kun med nød og næppe nåede Jenson Button to omgange, inden banen blev lukket en time til frokost.

Jenson Button nåede kun med nød og næppe to omgange i slutningen af den første fire timers session. (Foto: Jan Sommer)
Jenson Button nåede kun med nød og næppe to omgange i slutningen af den første fire timers session. (Foto: Jan Sommer)
 

Eftermiddagen så bedre ud, indtil en ny læk sendte raceren i garagen. Briten nåede lige ud til allersidst, men 30 omgange i løbet af otte timer var langt færre, end det hårdt trængte team havde ønsket sig.

Selv Lotus’ Pastor Maldonado fik kørt flere på trods af, at han ødelagde sin racer lige efter frokostpausen.

Se også: Kevins comeback ødelagt af ny læk

Det var en ringe trøst, at også Red Bull brugte meget tid i garagen med et ERS-problem.

Daniel Ricciardo nåede alligevel 72 gange rundt på Circuit Barcelona-Catalunya.

Red Bull og Daniel Ricciardo havde også problemer først på dagen. (Foto: Jan Sommer)
Red Bull og Daniel Ricciardo havde også problemer først på dagen. (Foto: Jan Sommer)
 

Hurtigst på sidstedagen var Williams Valtteri Bottas med 1.23,063 minutter efter fulgt af Ferraris Sebastian Vettel - begge sat på supersoft.

Se også: Kevins boss imponeret: Han kørte rigtig godt

Dermed endte Nico Rosberg tid fra i fredags med at blive Barcelona-testens hurtigst: 1.22,792 sat på soft-dæk.

Valtteri Bottas i sin Williams-racer var søndagens hurtigste mand. (Foto: Jan Sommer)
Valtteri Bottas i sin Williams-racer var søndagens hurtigste mand. (Foto: Jan Sommer)
 

Mercedes’ tysker var ikke ude og køre hurtige omgange denne søndag, men nåede til gengæld 148 omgange, hvilket kun blev overgået af Felipe Nasr (Sauber) med 159 omgange.

Nico Rosberg og Mercedes har endnu ikke vist deres sande styrke. (Foto: Jan Sommer)
Nico Rosberg og Mercedes har endnu ikke vist deres sande styrke. (Foto: Jan Sommer)

Se også: Kevins 2015-ønske: Le Mans med far

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere