Barsk dag i Baku: - Uhyrligt

Dækproblemerne fortsætter for Haas, men på bybanen i Aserbajdsjans hovedstad havde også mange af konkurrenterne problemer

Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår Baku City Circuit. Producer: Martin Lorentsen

BAKU (Ekstra Bladet): På alle leder og kanter var mødet med Baku City Circuit svær for samtlige teams. Allerværst gik det ud over Williams’ George Russell, som smadrede sin bil på et løst kloakdæksel under første træning.

Når man kører med 320 km/t., ender det ikke lykkeligt og bør ikke kunne ske. Sådan en situation får Formel 1 til ligne amatører - for at bruge Kimi Räikkönens ord.

Senest det skete var i Malaysia for to år, da Romain Grosjean smadrede sin Haas på et løst dæksel. Franskmanden var for en gangs skyld ikke den uheldige, men den manglende banetid var dyr.

Ikke mindst fordi Haas prøver nye løsninger for at afhjælpe de dækproblemer, de har haft under de seneste løb. Trenden er den samme. På en enkelt omgang ser det fint ud, men til gengæld kniber det, når tanken er fuld, og samme sæt skal holde mange omgange.

- Vi vidste, at denne bane er svær med den lange langside og jævne belægning, hvor det er svært at generere varme til dækkene. Men vi er ikke de eneste, som prøver at finde løsninger.

- Temmelig middelmådigt, sagde Romain Grosjean om farten i Haas-raceren under træning. Foto: ALEXANDER NEMENOV/AFP/Ritzau Scanpix
- Temmelig middelmådigt, sagde Romain Grosjean om farten i Haas-raceren under træning. Foto: ALEXANDER NEMENOV/AFP/Ritzau Scanpix
 

- Altså de temperaturer, vi ser på instrumentbrættet er bare helt uhyrligt ude af vinduet. Men jeg tror, det er det samme for alle, siger Romain Grosjean til Ekstra Bladet og indrømmer samtidigt:

- Jeg tror ikke, vi er hurtige her.

Problemet for Haas - og tilsyneladende også mange af rivalerne på denne bane - er at generere nok varme til dækkene. ‘Vinduet’, hvor de fungerer optimalt omkring de 100 grader er svært for dem at ramme.

Samtidigt oplever mange ‘graining’ her, hvilket betyder, at overfladen på dækket brister og grebet forsvinder.

- Det virker ikke som om, at vi er de eneste med de problemer, som det har været de andre gange. Det kan vi håbe på, konstaterer Kevin Magnussen.

Den over to kilometer lange langside gør det svært for alle hold at generere nok varme i særligt fordækkene. Foto: ALEXANDER NEMENOV/AFP/Ritzau Scanpix
Den over to kilometer lange langside gør det svært for alle hold at generere nok varme i særligt fordækkene. Foto: ALEXANDER NEMENOV/AFP/Ritzau Scanpix
 

- Vi er kommet her til med en masse analyse og ideer, men det er ikke sådan, at vi har sat nye dele på bilen. Vi tror, vi har en bedre forståelse af, hvad der går galt, men ikke med nogen magiske løsninger. Et stort skridt er at forstå, hvad der galt, før man kan løse det. Og det tror jeg, at vi er tættere på.

Kevin Magnussen leger i en sprintcar sidste efterår før USA's Grand Prix. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Frie rammer hos Haas: - Så længe de ikke gør noget dumt

Haas-duoen slap i modsætning til flere rivaler fra træningerne uden skrammer. Danskeren havde en lille svingom med Lewis Hamilton til allersidst, hvor bilerne rørte hinanden. Hamilton ville partout forbi og fik ikke efterladt nok plads.

- Det var et gult flag på den omgang, og vi er blevet bedt om at afbryde vores omgang. Det var også slutningen på sessionen, så jeg ved ikke, hvorfor han havde så travlt, konstaterer Magnussen.

Formel 1 - 26. apr. 2019 - kl. 17:03 Efter Sri Lanka-tragedien: Kevin kører med sørgehjelm

Se også: Ny Haas-kollega til Kevin

Se også: Afslører Schumachers hemmelige plan

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere