Annonce:
Annonce:

Begejstret for forsøg: - Sjovt og intenst

Weekendens Formel 1-grandprix er effektivt skåret ned til to dage, hvilket Kevin Magnussen og Haas håber falder ud til teamets fordel

Kevin Magnussen er fan af todages grandprixer. Det er alle løbsarrangører dog ikke, da de i en coronafri verden så mister tilskuerindtægter fra fredagen. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team
Kevin Magnussen er fan af todages grandprixer. Det er alle løbsarrangører dog ikke, da de i en coronafri verden så mister tilskuerindtægter fra fredagen. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team
Annonce:
Følg Formel 1

Uden det var planen, ender Eifels Grand Prix på Nürburing ufrivilligt med at blive den første test på en todages grandprix-weekend, som egentlig først var planlagt til at finde sted om tre uger på Imola.

Fredagen var indhyllet i tåge, og feltet gik blindt ind til den tællende del af weekenden med blot en times træning som forberedelse.

Startgridden ligner sig selv.

Alligevel er der så mange ubekendte til selve grandprixet, at der er større sandsynligheder for overraskelser søndag end i en typisk weekend.

Kevin Magnussen er ret begejstret: 

Annonce:

- Jeg synes, det er ret sjovt. Der er meget mere pres på i sidste træning, og det er meget mere intenst og interessant. Jeg ville foretrække det på den her måde, for hvis du rammer rigtigt fra start om lørdagen, kan du måske gøre en forskel. Får du problemer, bliver de så større, men jeg tror, at det ville gøre weekenden som helhed mere interessant, siger den danske Formel 1-kører til Ekstra Bladet.

- De større teams er med deres bedre simulationer bedre forberedt, de har bedre værktøjer, og det giver en fordel. Topholdene vil starte med bilerne tættere på det optimale end de mindre, men som kører kan du gøre en større forskel, hvis du er god til hurtigt at vænne dig til forholdene. Det kan give dig en fordel, mener han.

Lørdag var han på vej mod Haas’ bedste kvalifikation - eller sådan så det ud. Alligevel endte det med en klassisk startposition som 15’er med Romain Grosjean som 16’er.

Særligt i Q1 var det dog tydeligt, at kørerne ikke var lige så forberedt til banen som normalt. Til løbet vil fredagens manglende træninger vise sig endnu mere.

Et, fordi det er usædvanligt koldt for et F1-grandprix. To, fordi strategerne famler mere i blinde end normalt uden deres sædvanlige data fra de såkaldte ‘long runs’. 

Annonce:

- Den største udfordring bliver at vide, hvilke dæk vi skal sætte på bilen. Vi ved ikke, hvordan de vil opføre sig, fordi vi kun har kørt et kort stint med fuld tank. Så det bliver interessant og kunne skabe et spændende løb, siger Magnussen.

En overgang så Kevin Magnussen ud til at kunne køre med om 12. pladsen i kvalifikationen, men måtte nøjes med en klassisk 15'er. Foto: Zak Mauger/Haas F1 Team
En overgang så Kevin Magnussen ud til at kunne køre med om 12. pladsen i kvalifikationen, men måtte nøjes med en klassisk 15'er. Foto: Zak Mauger/Haas F1 Team

F1-stjerner på glatis: Ekstreme forhold

Overraskende melding: - Ikke en kandidat

Masser af tilbud: Jeg er meget spændt

Teamkollega Romain Grosjean er inde på det samme. Søndag kan dæk for en gangs skyld være med til at skabe noget spænding. Ved starter og genstarter bliver kørerne udfordret, da for kolde dæk i Formel 1 er ligesom at køre på is. 

- Der er 40 procents risiko for regn og høj luftfugtighed. Når du presser den på vej ud af pitten, får du noget greb, men efter formationsomgangen og starten kan dækkene være lidt kolde. Hvor lang tid tager det for at få dem tilbage i ‘vinduet’, hvor meget temperatur mister vi, når de bliver slidt? Der er mange ubekendte til løbet, men for os er det bedre, jo flere uventede ting, der kan ske, siger franskmanden.

Annonce:

Summa summarum er løbet på Nürburgring en chance for bundholdene til at levere en overraskelse og score point.

- Hvis du ser på træningen, ville du have forventet flere fejl, men alle opførte sig pænt. Nogle enkelte spandt lidt, men ingen ulykker, og alle var meget derude. Måske til løbet venter alle på, at nogen prøver at give den 102 procent. Der kunne være en mulighed, og forhåbentlig kan vi få noget ud af det, siger teamchef Günther Steiner.

Mick Schumacher skulle have haft træningsdebut i Formel 1 for Alfa Romeo. Læs her hvad Ekstra Bladets Formel 1-ekspert mener om tyskeren med den berømte far (+).

Her kan du blive lidt klogere på, hvad de ekstreme vejrforhold denne weekend i Tyskland giver kørerne af udfordringer.

Astronomiske tal: Verdens dyreste reservedele

Debriefing fra Sochi: Nøglen til Kevins fremtid

I fars lange skygge

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: