Bekræfter sæde til stjernen

Alpha Tauri forlænger med Pierre Gasly for den kommende Formel 1-sæson

Pierre Gasly var ikke meget for at forlade podiet efter sejren på Monza i denne sæson. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix
Pierre Gasly var ikke meget for at forlade podiet efter sejren på Monza i denne sæson. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix

Franske Pierre Gasly har forlænget med Alpha Tauri-teamet for den kommende 2021-sæson.

Det oplyser Formel 1-holdet på deres hjemmeside.

Den 24-årige franskmand har været i Alpha Tauri siden 2017. I 2019 skiftede han til storebror Red Bull Racing, men han blev efter en række dårlige resultater erstattet og sendt tilbage til teamet, der før 2020-sæsonen var kendt som Toro Rosso.

Artiklen fortsætter under billedet...

Podiet på Monza var noget anderledes, end mange var vant til at se. I stedet for Hamilton, Bottas og Verstappen, var det Pierre Gasly, Carlos Sainz Jr. og Lance Stroll. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix
Podiet på Monza var noget anderledes, end mange var vant til at se. I stedet for Hamilton, Bottas og Verstappen, var det Pierre Gasly, Carlos Sainz Jr. og Lance Stroll. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix

Der gik ellers kortvarigt rygter om, at Gasly skulle være i spil til et sæde i Renault, men de er nu skudt i sænk.

Pierre Gasly overraskede alt og alle, da han vandt årets løb på legendariske Monza og samtidig sikrede sig sin første grandprix-sejr i karrieren.

Det andet sæde i teamet er i denne sæson besat af russiske Daniel Kvyat, som Alpha Tauri endnu ikke har forlænget med.

Japanske Yuki Tsunoda, der har imponeret i Formel 2, er i spil til sædet, mens også den nuværende Red Bull-kører Alexander Albon kan ende i Alpha Tauri den kommende sæson.

Magnussens F1-håb er spinkelt. Foto: Rudy Carezzevoli/Ritzau Scanpix Formel 1 Watt: Her er den 'glemte' F1-chance for Kevin

Kevin Magnussen forlader Haas med pæne lovprisninger fra hans chef gennem de seneste fire år. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 Bossens anbefaling: Kevin er modnet meget

Tiden er ved at løbe ud for Alexander Albon. Foto: Mark Thompson/Getty/Red Bull Content Pool Formel 1 Alle drømmer om hans sæde: En chance tilbage

Carlos Sainz overhalede begge Mercedes og førte løbet i begyndelsen. Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix Formel 1 Festen udeblev efter chokstart

35 kommentarer
Vis kommentarer