Bekymret Hamilton: Tiden er løbet fra Formel 1

Den tidligere verdensmester frygter, at det vil blive endnu sværere at overhale i fremtiden, og det vil gå ud over fansene

Smugkig på Mercedes nye F1-racer. Video: AP/SNTV

En af Formel 1-feltets største navne er meget bekymret over den udvikling, som sporten er inde i. Det er kommet frem efter Lewis Hamilton gav et interview til engelske BBC.

Her fortæller den tredobbelte verdensmester, at der er mange punkter, hvor der kan laves forbedringer, hvis det stod til ham.

Rent sportsligt er han mest bekymret for, at der vil komme til at mangle overhalinger i løbene.

- Mine ingeniører siger, at det vil blive meget sværere at overhale. Hvis det bliver værre, så bliver det værre for fansene, og showet vil blive værre. Så jeg håber ikke, at det vil blive tilfældet, siger han.

Tæt sæson i vente
Sidste år glippede verdensmestertitlen, som i stedet gik til holdkammeraten Nico Rosberg, som nu er stoppet. Men ellers har Mercedes domineret i stor stil, og det har også været med til at tage spændingen ud af løbene og verdensmesterskabet i det hele taget. Hamilton forventer dog mere kamp i 2017. 

- Måske er det Ferrari i front, måske er det Red Bull. Jeg aner det ikke, siger han og peger især på sidstnævnte som en darkhorse. Red Bull har nemlig ry for at lave rigtig gode biler og deres arbejde med downforcen har imponeret den succesrige brite.

- Jeg håber, at det bliver tæt, så vi kan kæmpe mod Red Bull og Ferrrari. Det er det, fansene vil se.

Udenfor racerbanen har Hamilton også et par ønsker til sporten, som han selv har været en af fronfigurerne for.

Der er store forventninger til Chase Carey. Foto: All Over
Der er store forventninger til Chase Carey. Foto: All Over
 

Formel 1 er netop blevet købt Liberty Media, og han har store forventninger til deres evner til at promovere sporten.

- Tiden er løbet lidt fra Formel 1, hvis man ser på andre sportsgrene. De er klart foran på underholdningsfronten, siger han.

- Formel 1 skal indhente det, og der er meget at indhente.

Hamilton mener, at de nye ejere med Chase Carey i spidsen er et friskt pust, og han håber, at de kommer med en masse nye ideer, som kan engagere fansene.

Mercedes præsenterede torsdag 2017-bilen, der skal sikre succes:

Se Hamiltons første tur i den nye Mercedes-racer:

Se også: F1-revolution på vej: Nye ejere klar med drastiske ændringer

Se også: Advarsel til Bottas: Du kan ødelægge din karriere

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere